25. september 2020
Albertslund er havnet i en skidt "Top 5", når det handler om at undgå Coronasmitte. Arkivfoto.
gallery icon

Se billedserie

Albertslund er havnet i en skidt "Top 5", når det handler om at undgå Coronasmitte. Arkivfoto.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Udvalgsformand om kedelige Corona-tal: Brug for mere målrettet information

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Udvalgsformand om kedelige Corona-tal: Brug for mere målrettet information

Det er sundhed generelt, og ikke kun Covid-19, der er en udfordring i Albertslund, siger formanden for social- og sundhedsudvalget, der også peger på de nye muligheder for karantæne

Albertslund Posten - 17. maj 2020 kl. 07:00
Af Finn Due Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tallene for antal smittede med Covid-19 er, som tidligere omtalt på albertslundposten.dk, ikke gode for Albertslund eller vestegnen.

arrow Læs også: Corona-tal for kommuner: Albertslund er blandt de øverste

De seneste tal fra Statens Serum Institut (SSI) viser, at ud af i alt 2.013 testede Albertslund-borgere er 137 blevet bekræftet smittet. Omregnet til per 100.000 indbyggere, der er det mest reelle tal, er der tale om 491, og det placerer Albertslund på en femteplads blandt landets 98 kommuner.

Ovenover ligger fire andre vestegns-kommuner - Glostrup, Vallensbæk, Ishøj og Hvidovre.

Det har fået mange til at spekulere i, både i landsdækkende medier og på de sociale medier, hvorfor vestegnen har så kedelige Corona-tal.

Det har blandt andet været fremhævet, at ikke mindst etniske minoritetsgrupper er hårdt ramt.

AP har spurgt social- og sundhedsudvalgsformand Paw Østergaard Jensen (Soc.) om sit syn på den debat, og hvad han mener løsningen er.

"Ikke overraskende"

"Problemet med Corona er ikke forskelligt fra alle andre sygdomme. Vi har et generelt problem med sundheden i Albertslund, og derfor mener jeg heller ikke at det er så overraskende", siger Paw Østergaard Jensen.

Han henviser til, at kommunalbestyrelsen netop har vedtaget en ny sundhedspolitik. Og han afviser, at det kun handler om etniske minoritetsgrupper:

"Jeg anerkender, at det også handler om det. Men det handler i høj grad om strukturelle forskelle og social baggrund og livsvilkår i det hele taget. Derfor mener jeg heller ikke det er rimeligt at forsimple debatten med synspunkter om, at der er samlet mange til fællesbøn, eller noget i den stil."

Lokal kampagne
Udvalgsformanden peger som årsager på, at mange i Albertslund er ansat i omsorgs-sektoren, og at mange bor tæt sammen i mindre lejligheder.

Samt at det, når det handler om minioritetsgrupper, kan være svært at forstå budskaberne om Corona.

Derfor mener han løsningen handler om bedre oplysning, samt de nye muligheder for karantæne.

"Vi skal måske se på en lokal informations-kampagne, hvor vi oplyser mere målrettet til minoritetsgrupperne. Samtidig har regeringen jo åbnet mulighed for at man som sygdomsramt kan komme i karantæne andre steder end derhjemme. Den mulighed bør vi også se nærmere på", siger Paw Østergaard Jensen, med henvisning til at mange bor tæt sammen.

Uenig med Tesfaye

Han lægger ikke skjul på, at han er uenig med integrationsminister Mattias Tesfaye (Soc.), der har været ude med en opfordring på sin Facebook-væg, under overskriften "Kom så Vestegnen!"

"Udskamme hele vestegnen og gøre ansvaret "individuelt" og lokalt. Derigennem udskamme en særlig del af befolkningen, dels de etniske, dels de kortuddannede. Dét er under niveau og ikke klædeligt. Den debat er ikke færdig", skriver Paw Østergaard Jensen blandt andet på sin Facebook-side, "Den politiske håndværker", og han tilføjer:

"Sundhed er jo ikke en fodboldkamp som vindes på én dag."


KONTAKT OS

Har debatten om sexisme taget overhånd?