20. januar 2021
Vestskoven Gymnasium havde helst kunnet åbne gymnasiet for kommende studerende og deres familier, men sådan kunne det ikke være i år. Arkivfoto
Vestskoven Gymnasium havde helst kunnet åbne gymnasiet for kommende studerende og deres familier, men sådan kunne det ikke være i år. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Trængsel bag skærmene: Gymnasiet holdt online-orienteringsaften

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Trængsel bag skærmene: Gymnasiet holdt online-orienteringsaften

På grund af corona-restriktioner kunne de unge ikke besøge Vestskoven Gymnasium rent fysisk

Albertslund Posten - 14. januar 2021 kl. 08:59
Af Jørgen Brieghel

NEXT Vestskoven Gymnasium flyttede i år orienteringsaftenen ind på YouTube på grund af corona-restriktionerne, og det viste sig at være en god idé. I hvert fald endte næste 600 med at følge med bag skærmene, da rektor Trine Ladekarl Nellemann sammen med gymnasiets undervisere og elever online fortalte alt om at gå på gymnasiet.

"Vi ville selvfølgelig helst have inviteret de unge og deres forældre fysisk ind på vores gymnasium. Det ville jo have været den første orienteringsaften på vores nybygggede gymnasium. Men vi er glade for, at det alligevel kunne lade sig gøre at give de uddannelsessøgende et indblik i, hvad vi står for her på gymnasiet", fortæller Trine Ladekarl Nellemann.

Den 1. marts er der ansøgningsfrist til ungdomsuddannelserne, og her kan de unge altså bl.a. søge ind på Vestskoven Gymnasium, der udbyder alle fire gymnasieuddannelser, hhx, htx, stx og hf.

Gik man glip af orienteringsaftenen, ligger der en optaget version af den, som kan ses på vestskovengym.dk/online. Interesserede er også velkomne til at kontakte gymnasiet, hvis der er spørgsmål.


KONTAKT OS

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?