29. juli 2021
Svinepytten, som regnvandsbassinet i Birkelundparken hedder, er blevet forvandlet. Foto: HOFOR
gallery icon

Se billedserie

Svinepytten, som regnvandsbassinet i Birkelundparken hedder, er blevet forvandlet. Foto: HOFOR
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tag ud og kig: Svinepytten er blevet færdig før tid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tag ud og kig: Svinepytten er blevet færdig før tid

Nu åbner stier og ny picnicmulighed i Birkelundparken i Albertslund

Albertslund Posten - 20. juli 2021 kl. 06:44
Af Jørgen Brieghel

Det er igen muligt at cykle gennem Birkelundparken - og måske holde picnic ved det nye regnvandsbassin i parken. Svinepytten, som bassinet hedder, bliver en del af Biotopia, og vil allerede næste forår fremstå som en sø i parken, med nøje udvalgte planter langs bredden.

Besværlig at komme igennem

Siden foråret har det været lidt besværligt at skulle cykle gennem Birkelundparken, men nu har HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, netop fjernet hegnet og åbnet for stierne igen. Arbejdet med at skabe et regnvandsbassin, der kan klimatilpasse området er afsluttet.

"HOFOR er sammen med Malmos nu færdige med Svinepytten, som kan opsamle og forsinke regnvand, når det regner kraftigt i området. Der vil altid stå vand i bassinet, men ved kraftig regn kan det stige op langs bredderne og opsamle op mod 3.100 m3 vand, som ellers ville oversvømme veje i kvarteret", siger projektleder Kirsten Toft fra HOFOR.

Mere grønt langs bredderne

Lige nu ser der lidt bart ud rundt om bassinet, men det bliver anderledes. Senere på året bliver der plantet træer og buske, og i samarbejdet med Naturgruppen og Verdensmåls Centeret, bliver der skabt en rig biodiversitet i området, som ligger lige syd for det velbesøgte Biotopia.

"Vi er ved at planlægge beplantningen på hele arealet, så vi får så rig en biodiversitet som muligt. Vi vil gerne skabe et område, som kan tiltrække en masse dyreliv", siger Katrine Søbye, biolog fra Naturgruppen.

Sorte platikmåtter

Hvis man cykler forbi nu, kan man se nogle store områder med sorte plasticmåtter. På de arealer bliver der sået græs, og de sorte armeringsmåtter skal sikre, at biler fra forsyningsselskabet kan komme hen til bassinet i fremtiden. Når græsset tager fat vil man ikke kunne se de sorte måtter.

"Det er vigtigt at huske, at det er et regnvandsbassin, som skal tilses af HOFORs driftspersonale, for at sikre at bassinet virker som det skal. Der er blandt andet en olieudskiller, som sørger for at olierester fra vejbanerne ikke havner i søen, og det slam, der ligger i olieudskilleren, skal suges op. Vi vil også nogle gange være nødt til at tømme bassinet for vand for at rense slam på bunden - vi forventer, at vi skal gøre det hvert 10. år, men nu må vi se, hvordan bassinet udvikler sig", forklarer projektlederen.


KONTAKT OS

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?