

Se billedserie
De grønne spejdere har brugt årets sommerlejr til at forberede sig på den store fælleslejr i 2022
De grønne spejdere fra Albertslund var som en afslutning på sæsonen på sommerlejr den 26-28.juni. Her benyttede de sig af reglerne for samvær som et startskud til at øve sig i de spejderfærdigheder, som skal bruges, når de skal deltage i spejdernes fælleslejr i Hedeland, Roskilde, i sommeren ´22.
Normalt har de grønne spejdere for vane at sove i sovesale, når de er på spejderlejr henover en weekend. Set i lyset af de nuværende regler for arrangementer, sov de i år i telte og spejderne fik mulighed for at opbygge en lejr i små enheder og patruljer. Dvs. at de byggede spisepladser af rafter, lavede mad over bål og deltog derudover i sjove udendørs aktiviteter.
Desuden blev der afholdt lejrbål lørdag aften, hvor der blev sunget og uddelt færdighedsmærker til de forskellige spejdere, som skulle honoreres.
"Weekenden var en kæmpe succes og sætter en standard for, hvordan vi kommer til at organisere vores sommerlejre fremadrettet. Det var både en succes at sætte de grundlæggende spejderfærdigheder i centrum, men også grundet en kæmpe opbakning fra både børn og forældre, som tog en kæmpe tørn i samarbejde med spejderlederne" udtaler Grupperådsformand Erik Storm Lind efterfølgende.
De grønne spejderne er en organisation for alle aldre. De håber på at kunne sende en kæmpe gruppe afsted til spejdernes fælles sommerlejr i Hedeland i 2022. Har man lyst til at blive en del af dette fællesskab, eller er man bare nysgerrig for at afprøve spejderlivet, kan man kontakte Erik Storm Lind på følgende mail: fam.stormlind@gmail.com
Hvis man vil vide mere, kan man se her:albertslund-spejder.dk
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her