16. juli 2020
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne: Elevbyrådet vil have stofposer og skraldekunst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billederne: Elevbyrådet vil have stofposer og skraldekunst

To projekter fik lige mange stemmer, da 6. klasserne mødtes til den årlige elevbyrådsdag

Albertslund Posten - 12. februar 2020 kl. 06:00
Af Finn Due Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Plasticposer skal udskiftes med stofposer, og der skal etableres en skraldekunst-figur, der sætter fokus på træernes betydning.

Det er to kommende nyskabelser, som Albertslund kan se frem til. Bag beslutningen står to 6. klasser, fra henholdsvis Albertslund Lilleskole og Herstedvester Skole.

De to klimavenlige projekter fik nemlig lige mange stemmer, da den årlige elevbyrådsdag løb af stabelen tirsdag i sidste uge.

Her var 6. klasse-elever fra fem skoler samlet for traditionen tro at beslutte et projekt, som senere vil blive godkendt af det "rigtige" byråd, eller kommunalbestyrelse, som de voksne politikere foretrækker at kalde det.

Som altid under et fælles tema, som i år var FNs Verdensmål, og dermed var der lagt op til klimavenlige forslag.

Et træ for hvert barn

Mens nogle som nævnt ville have lavet stofposer og en ny skulptur, var der også forslag om en trælund, fra Herstedlund Skole. Hvor man vil plante et nyt træ for hvert barn der fødes i Albertslund. Den blev nummer 3.

Et forslag fra Herstedøster Skole om "verdensnettet" lå så tæt på vinderprojektet om stofposer, at det undervejs blev nævnt som mulighed at slå dem sammen.

Endelig havde Egelundskolen et forslag om en klimaplads, en plads i byen, hvor borgerne mindes om FNs Verdensmål.

Overvågning?

Men det blev altså stofposer og skraldekunst der vandt. Det stod klart efter først en runde, hvor alle kunne stille spørgsmål til alle, og herefter to afstemnings-runder.

I spørgerunden var der mange der trykkede sig ind, med kritiske spørgsmål til de andres projekter.

For hvordan skal den der skulptur vedligeholdes?

Hvordan skifter man stoffet ud til de der multiposer?

Skal klimapladsen overvåges, og skal det i så fald være med video? Osv.

Bagefter synes deltagerne det havde været en sjov og lærerig oplevelse:

"Det bedste var at debattere", sagde den ene.

Mens nogle havde fået lyst til at være politikere, var andre lige modsatte - det skulle de i hvert fald ikke.

Elevbyrådsdagen har fundet sted siden 2008.


KONTAKT OS

Veganerpartiet stiller krav om, at der skal indføres vegetar/vegansk mad i institutioner. Er det en god idé?