30. oktober 2020
Sidste år så et helt nyt litteraturfestival-koncept dagens lys i Albertslund: Avisen Live.
Sidste år så et helt nyt litteraturfestival-koncept dagens lys i Albertslund: Avisen Live.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Programmet er klar for litteraturfestivalen "Avisen Live"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Programmet er klar for litteraturfestivalen "Avisen Live"

Arrangementet finder sted i oktober, men billetsalget er i gang nu - og på grund af corona er der begrænsede pladser

Albertslund Posten - 20. september 2020 kl. 06:58
Af Jørgen Brieghel

Sidste år så et helt nyt litteraturfestival-koncept dagens lys i Albertslund: Avisen Live. I 2020 smækker Albertslund Bibliotek og spillestedet Forbrændingen for andet år i træk dørene op med endnu en omgang ambitiøs, sjov, performativ og anderledes litteraturformidling i form af samtaler, paneldebatter, oplæsninger og masser af musik, når Avisen går Live den 24. oktober med bl.a. Asta Olivia Nordenhof, Carsten Jensen og Jakob Stegelmann på plakaten.

Konceptet er simpelt: Avisen Live er en live-version af en god, tyk, klog lørdagsavis med mangfoldige sektioner og god tid til at komme rundt i alle afkroge af den menneskelige eksistens.

Avisen Lives rammer lægger op til fordybelse og afslapning i bløde sofaer og lænestole, hvor man kan slå sig ned hele vejen rundt omkring festivalens ene, centrale scene og føle sig hjemme med sin kaffe, sit bløde brød, sin kolde øl eller måske en vermouth? Og så har Avisen Live i år taget højde for den aktuelle situation med Covid-19, så der bliver god og tryg plads - og afstand - i sofaerne. Derfor er der også kun plads til 75 eksklusive publikummer.

Hvert programpunkt er en sektion, der udfoldes og fortolkes af avisens skribenter, nemlig forfatterne, der denne lørdag i oktober vil levere unikke litterære, filosofiske, musikalske og poetiske bidrag fra scenen i form af alt fra paneldebatter og 'talks' til oplæsninger, performances og litterære samtaler:

Asta Olivia Nordenhof (Økonomi)? Tine Høeg & Simon Brinck (Sex & Samliv)? Carsten Jensen (Eksistens)? Bisse (Musik)? Jakob Stegelmann & Anja C. Andersen (Videnskab)? Dennis Gade Kofod (Kriminalstof)? Naiha Khiljee (Skoleliv) ? SØN (Musik) ? Lone Aburas (Læserbreve) ? Rasmus Nikolajsen & Tone Grosen Dandanell (Erhverv)? Aaiún Nin (Nyheder)? Dennis Gade Kofod (Kultur) ? Nanna Bang (Kontaktannoncer)? Mikkel Krause Frantzen & Tone Grosen Dandanell & Alfred Bordado Sköld & Kirsten Hyldgaard(Livsstil) ? Individ i Fællesskab, Borgmester Steen Christiansen & Peter Dyreborg (Lokalnyt)

Avisen Live finder sted på spillestedet Forbrændingen den 24. oktober fra kl. 12 til 22. Det er Albertslund Bibliotek og spillestedet Forbrændingen, som står bag Avisen Live


KONTAKT OS

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?