7. marts 2021
Malene Dyrholm (t.v.) sammen med Lavina DSouza og Ioana Dragan, der arbejder i nemlig.com's medarbejderforretning, hvor den nye forening "Overskud i Albertslund" henter varerne hver dag. Til højre Iben Olsen, medlem af den nye bestyrelse.
Malene Dyrholm (t.v.) sammen med Lavina DSouza og Ioana Dragan, der arbejder i nemlig.com's medarbejderforretning, hvor den nye forening "Overskud i Albertslund" henter varerne hver dag. Til højre Iben Olsen, medlem af den nye bestyrelse.
Foto: Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Overskud i Albertslund: Ny madspildsforening har set dagens lys

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Overskud i Albertslund: Ny madspildsforening har set dagens lys

Stop Spild Lokalt i Albertslund har fået selskab af en ny forening: ”Overskud i Albertslund”

Albertslund Posten - 24. januar 2021 kl. 06:27
Af Jørgen Brieghel

Efter at have startet en lokalafdeling af stop Spild Lokalt op i Albertslund, som har været godt kørende i et par år, var tiden inde til at starte en ny helt lokalt forankret forening op.
”Overskud i Albertslund” hedder foreningen.
Initiativtagerne til den nye forening er de samme, som har været blandt de bærende kræfter i Albertslundafdelingen af Stop Spild Lokalt.
“Vi har længe følt, at vi ikke passende helt ind i Stop Spild Lokalt og har indtil nu ikke rigtig haft succes med at præge foreningen i vores retning. Vi har et stykke tid prøvet at passe os selv, og gøre tingene på vores måde,” siger Malene Dyrholm der i øjeblikket er formand i begge foreningerne.
“Men hvis man kun bliver sammen, fordi det er nemmere, er det nok tid til at komme videre. Vi har rigeligt at gøre i vores eget lokalområde og vil gerne bruge vores kræfter her. Det er tidskrævende at være med til at forme en landsdækkende organisation. Da det ikke er vores fokus, og vi gerne vil undgå at bidrage yderligere til CO2-udledningen ved at transportere overskudsvarer rundt i landet, giver det på alle måder mening for os at starte for os selv.”

arrow Læs også: Stop Spild uddeler overskudsmad på årets sidste dag
Samarbejde med Udsatterådet

Hovedformålet med ”Overskud i Albertslund” er at indsamle overskudsmad til gavn for udsatte og socialt sårbare.
”Det vil vi gøre gennem et systematisk samarbejde med Udsatterådet i Albertslund”, siger Malene Dyrholm.
”Når der er mere mad til rådighed, end der behov for lokalt, har ”Overskud i Albertslund” et spirende samarbejde med andre organisationer, der hjælper udsatte og sårbare - f eks Kirkens Korshær, Blå Kors og Paraplyen i Tåstrup og ikke mindst Junkfood, der er en frivillig organisation, som tilbereder gratis varm mad til 300 hjemløse i København hver dag. Vi håber også på et fortsat samarbejde med Stop Spild Lokalt”.

Bump på vejen

Malene Dyrholm fortæller, at der har været mange bump på vejen, og arbejdsbyrden har alt for længe været meget stor, ikke mindst pga. af corona.
”Vi har i tiden i Stop Spild Lokalt gjort os en masse erfaringer, og ikke alle vores planer og gode intentioner har været lige succesfulde”, siger Malene Dyrholm. ”For eksempel havde vi en vision om at skabe rammer, hvor der var arbejdsopgaver til alle uanset ressourcer, så alle kunne opleve glæden ved at være en del af fællesskabet. Vi har måttet indse, at det kræver en veletableret, robust organisation at kunne drage omsorg for mange frivillige med særlige skånehensyn”.
”Vi har også haft stor udskiftning af frivillige, fordi vi ikke har magtet at få forventningsafstemt i tide”.

Et stærkt hold frivillige

Den nye forening starter på en frisk, og håber at kunne samle et stærkt hold af frivillige, der bakker 100 % op om forenings formål - og vil bidrage nogle timer 1-2 gange om ugen.
”Overskud i Albertslund” har lavet en super god aftale med nemlig.com. På grund af friskhedsgarantier og logistikken omkring nethandel med fødevarer, har nemlig.com en hel del overskudsvarer med god holdbarhed, som det er en fornøjelse at have mulighed for at hjælpe dem af med”, siger Malene Dyrholm. ”Vi er i fint selskab som aftager fra nemlig.com, der blandt andre også donerer til Wefood, Fødevarebanken m.fl”.

Ny bestyrelse

For at Stop Spild Lokalt kan fortsætte i Albertslund, skal der vælges en helt ny bestyrelse.
Albertslund vil dermed stå endnu stærkere på madspildsfronten, og det vil kun være en fordel for Albertslunderne, at der er flere forskellige gode veje til at deltage i kampen mod madspild i nærområdet, mener Malene Dyrholm.
Begge foreningerne vil, efter aftale med kommunen, holde til i Nordea-bygningen, indtil den bliver solgt.
Hvis ikke det lykkes at finde en ny bestyrelse, skal man ikke længere end til Glostrup, hvor Stop Spild Lokalt åbner en ny MadOase om ganske kort tid. Og der er allerede MadOaser i blandt andet Rødovre, Herlev og Greve.

Ingen konflikt med Stop Spild

“Alle der er er enige i vores målsætning er velkomne i vores forening”, fastslår Gitte Rasmussen der er den nye forenings kasserer.
”Vi har et medlemskontingent på 100 kr. om året. Det er ikke et krav, at man skal være medlem for at modtage overskudsmad. Hvis der er lokale virksomheder der læser med, håber vi de vil støtte foreningen. Vi tager mod alt den støtte vi får med stor taknemmelighed. Vi håber på bred opbakning i lokalområdet, og vil tilbyde støttemedlemskaber til alle der bakker op med mere end 100 kr. om året. Selvom maden er gratis, er der mange udgifter forbundet med opstart og drift af en Madspildsforening”, siger Gitte Rasmussen.
“Overskud i Albertslund” er ikke i konflikt med Stop Spild Lokalt. Vi ønsker dem alt godt, og tager hatten af for meget af det de har nået i deres korte levetid. De har i den grad været med til at sætte madspild på dagsordenen. Men vi tænker, at vi hver for sig vil have stærkere kort på hånden i den fælles kamp mod madspild” slutter Malene Dyrholm.

arrow Stop-spild lokalt får overskuds-julemad fra Føtex
17. december 2019 kl. 05:00 Opdateret: kl. 10:03
arrow Fællesspisning er en succes - og der er brug for frivillige
07. september 2019 kl. 06:00 Opdateret: kl. 10:06
arrow Stop Spild inviterer til fællesspisning af overskudsmad
30. august 2019 kl. 06:00 Opdateret: kl. 10:07

KONTAKT OS

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?