16. juli 2020
Kongsholmcentrets festsal skal renoveres.
gallery icon

Se billedserie

Kongsholmcentrets festsal skal renoveres.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nu sættes der gang i corona-renoveringerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nu sættes der gang i corona-renoveringerne

Kongsholmcentrets sal renoveres, daginstitutioner og legepladser sættes i stand og cykelstier får ny asfalt. Det er blot nogle af de projekter, der sættes i gang nu

Albertslund Posten - 28. maj 2020 kl. 05:58
Af Jørgen Brieghel
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For at få gang i beskæftigelsen har regeringen og Kommunernes Landsforening aftalt, at den normale grænse for, hvad kommunerne kan sætte gang i af projekter, er droppet i 2020.

Kommunerne har derfor mulighed for allerede nu at få gang i investeringer, man eller skulle have ventet med. Har kommunerne ikke råd her og nu, kan de låne penge til projekterne.

Albertslund går nu i gang med en hel række projekter. På det kommende kommunalbestyrelsesmøde skal politikerne sige ja eller nej til dem.

Meget tyder på et ja. Ved udvalgsbehandlingen i Miljø- og Byudvalget forleden var der nemlig enighed om sige ja til en række renoveringsopgaver.

Kongsholmcentrets sal

Kongsholmcentrets sal skal renoveres. Der er afsat 4 mio. kr. i budgettet for 2021 til det, men arbejdet sættes i gang allerede nu.

Bygningen skal males, vinduerne udskiftes, taget efterisoleres, gulvene slibes m.v.

Der skal ny belysning i salen, og akustikken i salen skal forbedres. Endelig skal de tilhørende toilet- og garderobeforhold forbedres.

Daginstitutioner

Daginstitutioner skal forbedres. I budgetaftalen for 2020 er der i perioden 2020-2024 samlet afsat 20 mio. til fysisk renovering af daginstitutionerne. Institutionerne der skal renoveres i år er: Børnehuset Brillesøen, Børnehuset Damgården, Børnehuset Kastanjen samt Børnehuset På Sporet. Derudover fremrykkes renoveringen af Hyldespjældet til i år.

I forbindelse med renoveringerne skal også legepladserne sættes i stand.

Klar til lavtemperatur

Der skal frigives 2 millioner kr. til renovering af Herstedvester Skole, så den er parat til lavtemperaturfjernvarme.

Det er bl.a. udskiftning af vinduer med en lavere U-værdi i form af nye vinduesglas. Udskiftning af 1 og 2 lags radiatorer til 3 lags radiator med konvektorplade. Udskiftning af dørpartier ved indgange. Udskiftning af ældre varmeveksler på centralvarmesiden.

Fjernvarmeledning

Der skal etableres en ny fjernvarmehovedledning på Egelundsvej. Projekt var planlagt til udførelse fra 2021-2023 og planlægges nu udført 2020-2021, på grund af nødvendigt asfaltarbejde på Egelundsvej.

Når fjernvarmen er etableret og vejen har fået udlagt midlertidig asfalt (GAB), skal overfladen helst ligge i 3-6 mdr. inden det endelige slidslag udlægges. Her er en besparelse, fordi begge projekter indeholder udgifter til asfalt. Det betyder også, at nyt slidlag på Egelundsvej først etableres i anden halvdel af 2021, men huller og skader vil løbende blive udbedret frem til udskiftning af slidlag.

Asfalt på cykelsti

Der er afsat 1,5 mio. kr. til nyt lag asfalt på kommunens stier i anlægsplanen for 2021. Det sættes i gang allerede i år. På den måde kan det indgå som del af kommunens asfaltudbud for 2020. Det foreslås, at der for de afsatte midler til nyt slidlag på stierne anlægges nyt slidlag på cykelstierne langs Roskildevej.

Cykelstierne langs Roskildevej er en del af den kommende Supercykelsti, "Roskilderuten", som er planlagt indviet i 2021. En forbedring af cykelstierne langs Roskildevej vil være en stor forbedring af rutens forløb gennem Albertslund Kommune.

Bygninger renoveres

Man fremrykker 3 mio. kr. til planlagt bygningsvedligeholdelse.

På daginstitutionsområdet afsættes penge til nye gulve på toiletterne, renovering af en udestue samt forbedring af akustik på Børnehuset Roholmhave afd. Mælkebøtten.

På skoleområdet bruges penge på renovering af akustikplader i boldhallen på Herstedvester skole, udskiftning af plader ved udhæng og renovering af pigeomklædningen på Herstedøster skole, udskiftning af låsekasser på dørene samt nye indgangsdøre i gang A og D på Egelundsskolen.

På idrætsområdet skal der bruges midler til udskiftning af bassinfolie i både Albertslund Svøm & Fittness samt i Badesøen. Derudover skal taget på Badesøens administration kondensbeskyttes.

På kulturområdet skal der udskiftes gulv i teatersalen på MusikTeatret, Bakkehuset skal have nyt tagpap, og på Toftegården skal der udskiftes døre.

På administrationsområdet skal der bruges midler til nødstrømsforsyning samt gennemgang og afrensning af tagene på Rådhuset.

På Hovedbiblioteket skal der opsættes skærme ved borgerservice.

På ældre- og specialområdet skal de beskyttede boliger på Herstedøster Sidevej have udskiftet fyr, og på Albertshøj skal der udskiftes lys i p-kælderen, affaldssuget skal udvides og de automatiske låsene på dørene skal omprogrammeres.

Vedligeholdelse

Endelig frigives 5,6 mio. kr. til særlige vedligeholdelsesarbejder

Det er: Udskiftning af punkterede ruder på skolerne. Snedker- og malerarbejder på de kommunale bygninger. Nedrivning af anneks i Børnehuset Damgården afd. Jægerhytten. Renovering af toiletter på Egelundsskolen. Tilpasning af kommunale ejendomme som følge af COVID-19 og nye krav til sundhed.

Alle sager blev som sagt vedtaget i enighed af Miljø- og Byudvalgets medlemmer. Sagerne skal endeligt godkendes i kommunalbestyrelsen på mødet i juni.


KONTAKT OS

Veganerpartiet stiller krav om, at der skal indføres vegetar/vegansk mad i institutioner. Er det en god idé?