23. september 2021
Albertslund Kunstforening mødtes i Birkelundladen. privatfoto
Albertslund Kunstforening mødtes i Birkelundladen. privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kvindelige surrealister satte gang i kunstsæsonen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kvindelige surrealister satte gang i kunstsæsonen

Albertslund Kunstforening har holdt foredragsaften og generalforsamling med udlodning af kunstværker

Opdateret 14. september 2021 kl. 08:01
Albertslund Posten - 14. september 2021 kl. 06:00

Albertslund Kunstforening kunne endelig byde velkommen til årets generalforsamling og for første gang i Birkelundgård laden.

Medlemmerne udtrykte stor tilfredshed med at være i den dejlige, store sal, som har en fin akustik, og hele 63 var mødt op.

Aftenens store højdepunkt var udlodningen af de kunstværker, der er blevet indkøbt via udstillerne sidste. I år var der 16 værker, fx malerier, mixed media, keramik, bronzeskulpturer og glasting, som fandt sig et nyt hjem.

Den 2. september holdt Kunstforeningen foredrag med spisning også i laden på Birkelundgård. 37 medlemmer var mødt op for at høre kunsthistorikeren, Birthe Svenstrup fortælle om de "Kvindelige surrealister".

De mandlige surrealister, som fx Salvador Dali, René Magritte og Max Ernst - har i den grad domineret kunstscenen. Og det på bekostning af de kvindelige surrealister, som for fleres vedkommende har produceret værker, der er fuldt på højde med deres mandlige kollegers.

"Aftenens foredragsholder gav et meget inspirerende og levende foredrag om de kvindelige surrealister, som fx Dorothea Tanning, Meret Oppenheim, Kay Sage, danske Rita Kern-Larsen og den nok mest kendte, mexicanske Frida Kahlo. Birthe Svenstrups store viden om disse kvindelige kunstnere, hendes spændende analyser af udvalgte billeder og dialogen med tilhørerne gjorde foredraget dejligt levende, og gav helt sikkert mange tilhørere stor appetit på at gå på opdagelse i surrealismens spændende univers", fortæller Alex Morthorst, formand for Kunstforeningen.

Næste arrangement er en udstilling den 11.-12. og 18.-19. september med Helle Borg Hansens farvestrålende og dynamiske malerier og Anders Raad med flot og gedigen glaskunst.

Der er fernisering lørdag d. 11. september, kl. 14.15. Den sidste udstillingsdag søndag den 19. september kan der kl. 15.30-16.30 opleves en koncert med Trio de Guitarras, som spiller lækre bossanova-rytmer.

Man kan læse mere på alb.kunst.dk, hvor man også kan melde sig ind i foreningen.


KONTAKT OS

Stemmer du til kommunalvalget i år?