16. oktober 2021
Skønt at være i gang igen. Anita Kallesøe prøver kræfter med væveriet. Foto: fdue.
gallery icon

Se billedserie

Skønt at være i gang igen. Anita Kallesøe prøver kræfter med væveriet. Foto: fdue.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Glæde hos aktive ældre: Godt at få startet igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Glæde hos aktive ældre: Godt at få startet igen

På Damgårdshave har man renoveret og gjort klar til at genoptage de aktiviteter, der har været på pause under Corona

Albertslund Posten - 19. september 2021 kl. 06:32
Af Finn Due Larsen

Et aktivitetscenter der står tomt og ubrugt hen?

Nej, vel - det passer bare ikke sammen. Et hus som Damgårdshave skal syde af aktiviteter, og sådan er det heldigvis nu også ved at være igen.

På grund af Covid19 har aktiviteterne været lukket ned. Men i den periode har medlemmer af forretningsudvalget knoklet for at rydde op og få malet køkken, renoveret værksted, ryddet op i kælderen og lignende, så det hele fremstår mere indbydende.

Men renovering gør det selvfølgelig ikke alene. For en nedlukning har den klare ulempe, at nogle helt glemmer, at huset med de mange muligheder stadig er der.

"Vi er glade for at kunne starte igen. Nu er det vigtigt for os at få gjort opmærksom på, at vi er her igen", siger Jørgen Dohlmann, medlem af forretningsudvalget.

Derfor håber man at mange vil komme og se nærmere på huset. Der er åbent hus 8. oktober fra klokken 14-17, og derudover vil Damgårdshave også deltage i en fællesskabs-stafet den 14. oktober.

Arbejder frivilligt

For sjovt har det ikke været, kan flere medlemmer af forretningsudvalget tale med om.

"Mange ældre har haft det skrækkeligt, og det har også været slemt for os", som en af dem siger.

Alle i huset arbejder frivilligt for sagen, og for dem er det at gøre noget for ensomme ældre netop et vigtigt mål for indsatsen.

Tilbuddene i Damgårdshave retter sig til alle over 55 år, der bor i Albertslund, og de byder blandt andet på:

Kreativt værksted, slægsforskning, engelsk, skak, patchwork, madhold for mænd, foredrag, havehold, bogbytte-reol - og meget, meget andet.

Interesserede kan kontakte kontoret på Damgårdshave eller tilmelde sig via husets hjemmeside.


KONTAKT OS

Rejser du til udlandet i år?