9. juli 2020
Toftegården er åbnet igen, men med en del begrænsninger. Tæt kontakt, som på billedet her, vil ikke være muligt endnu. Arkivfoto.
gallery icon

Se billedserie

Toftegården er åbnet igen, men med en del begrænsninger. Tæt kontakt, som på billedet her, vil ikke være muligt endnu. Arkivfoto.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Genåbning: Musikskolen, Toftegården og Billedskolen har planerne klar

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Genåbning: Musikskolen, Toftegården og Billedskolen har planerne klar

Der er sendt orientering rundt om nye retningslinjer m.m. til institutionerne

Albertslund Posten - 01. juni 2020 kl. 07:00
Af Finn Due Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er også i Albertslund lagt planer for genåbning af kultur- og fritidslivet. Som tidligere omtalt gør MusikTeatret klar til næste fase, og det gælder også Musikskolen, Toftegården og Billedskolen.

arrow Læs også: Biffen åbner igen: Gangstere, pigebørn og tegnefilm

Der er i kommunalt regi sendt orientering rundt til institutionerne, med en udførlig beskrivelse af den delvise genåbning, med alt hvad dertil hører af nye retningslinjer.

Musikskolen planlægger genåbning fra 2. juni. Det sker efter skolen de sidste to måneder har praktiseret fjernundervisning for de fleste elever.

"Ved genåbning anbefaler vi en gradvis og differentieret genåbning. Som minimum vil alle elever få fjernundervisning som hidtil, men der bør vises pædagogiske hensyn, der giver enkelte faggrupper lov til at starte fysisk undervisning op", lyder det i orienteringen fra kommunen, hvor der også videre står:

"Genoptagelse og fysisk undervisning rummer praktiske udfordringer for både elever og undervisere. Mange elever har under nedlukningen fået nye skemaer og rutiner. Folkeskolens krav til elevernes fremmøde er ændret, og der lægges beslag på mere af elevernes tid. Vi vil få svært ved at få skemaerne til at gå op. I disse tilfælde vil den fleksible fjernundervisning være den bedste løsning.'

Musikskolens sæson løber til fredag d. 26. juni. Der følger naturligvis sundhedsmæssige retningslinjer med, og bestemmelser om fremmøde på musikskolen for medarbejdere, orientering om møder, håndvask og meget andet.

Højest 20 elever

Om Billedskolen fremgår det blandt andet, at der på grund af aflysninger arrangeres særundervisning én lørdag i juni samt én lørdag i august. Et program for ny sæson er blevet præsenteret, og der åbnes for holdtilmelding.

"Det tilstræbes at eleverne fordeles så bredt som muligt for blandt andet at kunne overholde/imødekomme sikkerhedsafstand i undervisningslokalet", fremgår det, og der lægges op til flere sommerferie-aktiviteter.

Her vil der maksimalt være 20 elever per sommerhold. Elever opdeles i flere små grupper, og der indregnes derfor mulighed for tilknytning af ekstra assistent.

"Uanset sted møder alle (undervisere og elever) til håndvask inden samling. Der benyttes papir-servietter til aftørring. Der er håndsprit tilgængeligt både ude og inde. Elever instrueres i håndvask efter toiletbesøg samt inden og efter spisning. Undervisere udvælges ud fra Sundhedsstyrelses retningslinjer omkring faggrupper med særlig høj risiko. Disse informeres om retningslinjer omkring særlig risiko i arbejdet med børn", fremgår det blandt andet.

"Korte besøg"

Toftegården er åbnet fra fredag 29. maj for alle besøgende.

"Da vi forventer et stort ryk-ind i forbindelse med godt vejr, vil personalet vurdere løbende, om der er for mange besøgende på gården. Vi opfordrer derfor til korte besøg", lyder det.

Der kan desuden være afspærret ind til nogle af dyrene. Dette gælder for eksempel kaninland. Indendørs områder, der indbyder til, at folk stimler tæt sammen, lukkes af. Dette vurderes løbende.

"Der vil ikke være aktiviteter, der involverer tæt kontakt eller spisning, så som ponytræk og bålmad. Derimod vil aktiviteterne være af formidlingsmæssig karakter, eksempelvis foderrunder hos dyrene udendørs på markerne", fremgår det af orienteringen.

arrow Biograferne åbner: Vi skal gøre det trygt for publikum
31. maj 2020 kl. 05:19 Opdateret: kl. 09:07
arrow Biblioteket er ved at ligne sig selv igen efter coronalukning
30. maj 2020 kl. 05:47 Opdateret: kl. 09:51

KONTAKT OS

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?