5. august 2020
Kulturhuset Birkelundgaard genåbnede musikken i fredags med "Genboerne" på scenen.
gallery icon

Se billedserie

Kulturhuset Birkelundgaard genåbnede musikken i fredags med "Genboerne" på scenen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gang igen i musikken i Birkelundladen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gang igen i musikken i Birkelundladen

Efter koncerten med Genboerne blev det nye program for Kulturhuset Birkelundgaard offentliggjort

Albertslund Posten - 30. juni 2020 kl. 05:49
Af Jørgen Brieghel
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter nedlukningen af landet var det en begejstret forening Kulturhuset Birkelundgaard, der fredag kunne genåbne. Det meste af forårets program har foreningen måttet aflyse på grund af corona-restriktioner, men programmets sidste navn "Genboerne" kunne man afvikle.

"Morten Husted var i spidsen med sine magiske fingre på guitaren og Ronnie Olesens suveræne spil på keyboard understøttet af nogle af deres dygtige musikalske venner fra Mariehaven", fortæller Knud Tietgen Lund fra foreningen.

"Over 100 glade gæster fik sig en længe tiltrængt musikoplevelse med behørig afstand mellem stolene, masser af håndsprit alle vegne, bartendere iført engangshandsker og jævnlig afspritning af kontaktflader. Alle fulgte sundhedsmyndighederne anbefalinger til punkt og prikke", understreger han.

Det var tydeligt, at musikerne havde deres første optræden efter Corona pausen, siger Knud Tietgen Lund.

"De var virkelig i hopla og var opsatte på at give gæsterne en sjov og minderig aften. Genboerne gav den med ballader og Rock ´N´ Roll så hele Birkelundladen gyngede og ind i mellem brillerede Ronnie med korte drillende indlæg af klassiske numre på klaver. Det blev til en fantastisk koncert oplevelse med mere en 2 timers underholdende musikalitet".

Programmet klar

I forbindelse med koncerten blev foreningens efterårsprogram offentliggjort.

"Der bliver travlhed i Laden og fantastiske oplevelser venter efter sommerferien. Efteråret program startes allerede den 9. august med Jazz Child, og så kører det ellers derudad med tre arrangementer om måneden indtil starten af december måned, hvor vi slutter af med at gentage sidste års succes med Julecafé og banko med musik på scenen", fortæller Knud Tietgen Lund.

Venter en afklaring

Han siger, at der blandt publikum i pauserne blev talt en del om fremtiden for foreningen:

"Der var en udbredt undren over, at der endnu ikke er kommet en afklaring omkring låneaftalen for foreningen i Birkelundladen. Flere var uforstående over for, at politikerne endnu ikke havde fundet en løsning, så foreningen kunne fortsætte deres aktiviteter. Den nuværende låneaftale udløber ved årsskiftet og det haster med at få en afklaring på plads. Alt arbejde i foreningen for året 2021 ligger i øjeblikket helt stille på grund af den usikre fremtid", siger Knud Tietgen Lund.


KONTAKT OS

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?