28. oktober 2020
Der er stadig planer om at bygge boliger på radiogrunden - selvom det kan blive svært..
Der er stadig planer om at bygge boliger på radiogrunden - selvom det kan blive svært..
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fem partier vil fastholde Radiogrunden som skov

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fem partier vil fastholde Radiogrunden som skov

Radikale, Alternativet, Dansk Folkeparti, SF, Enhedslisten vil have en beslutning om, at Radiogrunden ikke skal ændres fra landzone til byzone

Albertslund Posten - 19. april 2020 kl. 06:10
Af Jørgen Brieghel

Der er ikke grundlag for at ændre området ved Radiogrunden fra landzone til byzone. Så området skal blive ved med at være skov. Gerne som urørt skov eller naturskov.

arrow Læs også: Fremtiden for radiogrunden afgøres først næste år

Det foreslår de fem partier Radikale, Alternativet. Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten.

De stiller det nu som et konkret forslag til kommunalbestyrelsen.

"Jeg har forstået reglerne sådan, at det reelt er det sådan, at man ikke kan lave en omgørelse fra land til byzone, uden at mulighederne i allerede eksisterende byzone er udtømte - det synes ikke helt at være tilfældes", lyder det fra Vivi Nør Jacobsen (SF), der også er med i gruppen Bevar Vestskoven.

"De fem partier bag argumenterer også med at kommunalbestyrelsen på sit møde i februar 2020 tog en principiel beslutning om en markant forøgelse af skovarealet med 500.000 træer. En bevaring af radiogrunden i landzone, vil ligge i tråd med denne beslutning", siger Vivi Nør Jacobsen.

Bevares rekreativt

Begrundelsen for forslaget om at bevare skoven er at værne om området, så det kan opleves og benyttes som rekreativt område.

Forslagsstillerne skriver:
"Set i forhold til de mange øvrige planer om byudvikling i kommunen, forekommer det ikke at der er et presserende behov for byudvikling her.

Den truende klima- og biodiversitetskrise gør at rydning af skov i hvert enkelt tilfælde bør overvejes nøje. Det bør også være et fokus i Albertslund som historisk har markeret sig som en kommune, der har lagt særlig vægt på natur og miljø.

Træplantningen på radiogrunden har en karakter, som gør den særlig velegnet til overgå til at være "urørt skov" eller "naturskov". Området har været drevet meget ekstensivt med få indgreb og derfor udviklet sig i en retning, der har fremmet biodiversiteten. Der er et særligt dyreliv i naboområdet mod vest med tæt krat og kær".

Risiko for erstatning

Forvaltningen kommenterer forslaget i et notat til sagen

Her står bl.a.:
"Ved ny lokalplanlægning, der med en strammere regulering, ændrer formalet fra offentlige formal - telekommunikation til offentlige formal - skov fratages grundejer mulighed for eventuelle senere dispensationer, og dermed udvidelse af virksomhedsdriften i al fremtid."

"I tillæg til dette har Kommunalbestyrelsen dels fået ændret Fingerplanen med begrundelse i ønsket om boligudvikling, og dels besluttet, at udarbejde en lokalplan for boligbebyggelse."

"På baggrund af ovenstående er der risiko for at grundejer vil søge om erstatning efter Planlovens § 48, der giver en grundejer mulighed for forlange ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning, hvis ejendommen bliver lokalplanlagt til et offentligt formal, herunder grønne og blå områder. "

arrow Byggeri på Radiogrunden kan blive svært at få igennem
10. marts 2020 kl. 05:47 Opdateret: kl. 07:25
arrow DEBAT: Lad 4.500 træer blive til 500.000
29. februar 2020 kl. 06:00 Opdateret: kl. 09:19
arrow En halv million nye træer skal plantes i Albertslund de kommende år
14. februar 2020 kl. 06:00 Opdateret: kl. 12:41

KONTAKT OS

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?