17. juni 2021
Bolden er lagt klar. På lørdag spiller Danmark sin første EM-kamp, mod Finland.
Bolden er lagt klar. På lørdag spiller Danmark sin første EM-kamp, mod Finland.
Foto: Picasa
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: EM-feber: Centret sætter fut i fodbold-festen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

EM-feber: Centret sætter fut i fodbold-festen

Der er lagt an til en sjov dag i Albertslund Centrum på lørdag, hvor Danmark spiller sin første EM-kamp

Albertslund Posten - 07. juni 2021 kl. 06:00

På fredag går det løs - EM i fodbold skydes i gang med et års forsinkelse.

Dagen efter, lørdag klokken 18, spiller Danmark sin første kamp, mod Finland. Det kommer naturligvis ikke til at gå stille af rundt om i kongeriget, og heller ikke i Albertslund Centrum.

Her er der lagt an til en festlig dag, hvor der sættes gang i fodboldfeberen med et festligt "opvarmings-program".

"Vi laver optakt til aftenens kamp og hepper på de danske drenge", siger Heidi Adelholm, centermanager i Albertslund Centrum.

Det hele foregår i tidsrummet fra klokken 11 til 15. Her er der lagt et program klar med forskellige, festlige indslag.

Børnene kan få tegnet flag i ansigtet, hoppe på fodbold-hoppeborg, og man kan prøve forskellige slags bordfodbold.

"Der er både til børn og deres forældre", siger Heidi Adelholm.

Undervejs vil DJ Fuller sørge for stemningsmusik med masser af fodboldsange. Mon ikke den får med "Re-Sepp-Ten", "Danmarks Drenge" og de nyeste slagsange, der lige er blevet udgivet?

Butikkerne lokker samtidig med EM-tilbud og har åbent fra klokken 10-15.

Efter kampen mod Finland møder Danmark først VM-bronzevinderne fra Belgien, herefter Rusland.

fdue


KONTAKT OS

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?