6. december 2020
Steen Christiansen. Arkivfoto
Steen Christiansen. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Svar på indlæg om tavshed og COVID-19

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Svar på indlæg om tavshed og COVID-19
Albertslund Posten - 20. november 2020 kl. 11:00
Af Borgmester Steen Christiansen

I et indlæg her på Albertslund Postens debatside undrer Svend Guldager Christensen sig over, at jeg som borgmester har været fraværende i forhold til udmeldinger om COVID-19. Netop det at nå ud med informationer til alle, der også er forståeligt for alle, er en af udfordringerne i den her tid, hvor vi forsøger at få det bekymrende smittetal til at falde.

arrow Læs også: DEBAT: Albertslund topper smittelisten - borgmesteren er tavs

Svend Guldager Christensen har ret i, at situationen med COVID-19 stadig er alvorlig. Det er den i hele landet, men smittetrykket er særligt højt i Albertslund og i øvrigt på Vestegnen. Det er derfor vigtigt, at vi alle tager ansvar og overholder myndighedernes retningslinjer og er konsekvente med at gøre det. Det er vigtigt, så vi lykkes med at få smittetrykket til at falde og kommer ordentligt igennem krisen med COVID-19. Mange gør allerede en kæmpe indsats. Tak for det. Det håber jeg, at I vil blive ved med.

Det er godt, at vi nu i næste uge igen har et lokalt testtilbud i Albertslund. Test er nemlig et vigtigt led i at få identificeret smitten og dermed kunne tage de nødvendige skridt i forhold til at undgå smittespredning. Informationer om testmulighederne i næste uge findes på www.albertslund.dk/test

Desuden kan jeg informere om, at vi for nylig i fællesskab med Centerforeningen har startet en kampagneindsats i Albertslund Centrum, hvor mange samles. Den handler om at holde afstand og holde til højre. Vi gør også en indsats målrettet forældrene i byens daginstitutioner og skoler. Endvidere er vi i dialog med TaskForce Covid-19 og andre kommuner på Vestegnen om at lave en række yderligere målrettede kampagneindsatser.

Jeg selv har løbende udtalt mig i diverse medier gennem det efterhånden lange forløb med COVID-19. Jeg har skrevet til alle forældre i daginstitutioner og skoler på flere sprog i forrige uge. Jeg har skrevet til alle afdelingsbestyrelser for boligforeninger, grundejerforeninger med materiale til at hænge op m.m. Jeg har på facebook været ude af flere omgange med budskaber om at lade sig teste, hvis man har symptomer og holde sig i isolation, hvis man er smittet eller der er risiko for at man er det. Jeg har for nylig på Albertslund Kommunes vegne haft information på kommunesiden i Albertslund Posten på flere sprog. Jeg forsøger på den måde at nå bredt ud.

Vi har alle et ansvar. Vi må passe på os selv og hinanden. Sammen må vi komme gennem krisen med COVID-19, så vi passer på dem, der er særligt sårbare overfor smitte. Vi må derfor alle overholde retningslinjerne om god håndhygiejne, afstand, hoste/nyse i ærmet, bruge mundbind, undgå kram/kindkys, blive hjemme ved sygdom osv.

Information om COVID-19 - om tilbud, indsatser, materiale osv. - findes på kommunens hjemmeside; https://albertslund.dk/covid-19


KONTAKT OS

Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?