19. januar 2021
Den kritisable håndtering af asbest-plader har ikke medført sundhedsfare for børn og personale i Brillesøen, viser redegørelse.
Den kritisable håndtering af asbest-plader har ikke medført sundhedsfare for børn og personale i Brillesøen, viser redegørelse.
Foto: Jørgen Brieghel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Asbest-uheld i daginstitution: Entrepenør fyret af kommunen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Asbest-uheld i daginstitution: Entrepenør fyret af kommunen

Ingen er blevet udsat for sundhedsfare, viser undersøgelser. Firma har beklaget overfor kommunen

Albertslund Posten - 04. december 2020 kl. 08:00
Af Finn Due Larsen

Et arbejde med at renovere for skimmelsvamp har udviklet sig meget uheldigt i daginstitutionen Brillesøens afdeling Kærmosen.

arrow Læs også: Efter abest-sag: Kommunens egen rolle deler vandene politisk

Den er en af de daginstitutioner, der i 2020 har skullet renoveres, i forbindelse med en større kommunal plan for daginstitutionerne, og i den forbindelse indgik der en del malerarbejde og udskiftning af facadeplader. Selvom en forundersøgelse viste, at pladerne indeholdt asbest, blev arbejdet udført på en måde, så børn og personale blev utrygge ved, om det var sundhedsfarligt at opholde sig i institutionen.

Ledelsen i institutionen klagede over, at håndværkerne ikke håndterede facadepladerne korrekt, men at der blev "kastet med pladerne", og håndværkerne bar hverken selv værnemidler eller sikrede den påkrævede afstand eller afskærmning til børnene på legepladsen, fremgår det af en redegørelse til kommunen.

På trods af et møde med entrepenøren, Juul & Nielsen, om at få bragt orden i tingene, oplevede institutionen oprydningen og afskærmningen som mangelfuld.

"På mødet får forvaltningen en opfattelse af, at Juul & Nielsen ikke tager situationen tilstrækkeligt alvorligt", fremgår det videre, og derfor tages entrepenøren af sagen.

"Stærkt beklageligt"

Redegørelsen har siden påvist, at der ikke har været nogen sundhedsrisiko for børn og voksne i Brillesøens afdeling Kærmosen, ligesom der heller ikke kan påvises en miljømæssig skadeefekt. Men forløbet har altså ført til, at Albertslund Kommune har besluttet at opsige samarbejdet med firmaet.

Overfor kommunen har Juul & Nielsen erkendt og beklaget forløbet. I en redegørelse skriver Peter Hattens fra firmaet blandt andet, at der er sket fejl i form af ingen orientering af håndværkerne, byggeplads-indretningen og håndtering af asbest-pladerne.

"Det er stærkt beklageligt og meget ubehageligt, at det overhovedet kom dertil", siger Leif Pedersen (SF), formand for Miljø- og Byudvalget.

"Det er synd for både børn og voksne, og havde vi vidst det på forhånd, havde vi grebet det helt anderledes an."

Renovering, eller?

På et fællesmøde mellem Børne- og Skoleudvalget og Miljø- og Byudvalget i denne uge blev redegørelsen fremlagt. Her fremgik det, at entreprisen på renovering og skimmel-sanering skal ud i et nyt udbud.

Ved afdækning af facaderne er der konstateret en stor forekomst af skimmelsvamp. Samtidig oplever institutionen "øgede gener på grund af indeklimaet, efter at renoveringsarbejder er sat i gang", står der i et notat til sagen. Derfor skal institutionen genhuses hurtigst muligt.

Der kigges på, om genhusning kan ske i en pavillion på matriklen eller i nærheden eller i en anden kommunal bygning.

"Vi har bedt om en nærmere vurdering af renoveringen. Er det realistisk at sætte bygningerne i stand, eller skal vi finde en anden løsning?", siger Leif Pedersen (SF), formand for Miljø- og Byudvalget.

Videre til KB

Fedai Celim (Enh.) har på mødet i de to udvalg forleden stillet en række forslag og spørgsmål, blandt andet omkring kommunens håndtering af sagen. Det handler blandt andet om informationsniveauet overfor forældre og personale. Derfor er sagen oversendt til kommunalbestyrelsens møde tirsdag 15. december.

Det foreslås blandt andet, at "forvaltningen fremover i alle relevante bygge- og renoveringsprojekter udarbejder detaljerede planer omkring håndtering af asbest, PCB, skimmel mv. som rådgivere og entreprenører skal følge".

Samt at "forældre og personale altid skal informeres forud for igangsættelse af renovering der omfatter håndtering af asbest og andre sundhedsskadelige stoffer".


KONTAKT OS

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?