10. april 2021
Efter coronanedlukningerne skal tiden ikke bruges til tests men til at genoprette trivslen, mener man i Albertslund. Arkivfoto
Efter coronanedlukningerne skal tiden ikke bruges til tests men til at genoprette trivslen, mener man i Albertslund. Arkivfoto
Foto: shintartanya - stock.adobe.com
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Albertslund får afslag på at droppe de nationale tests

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Albertslund får afslag på at droppe de nationale tests

"Det er vigtigt at få afdækket hvilke faglige udfordringer, corona-nedlukningen har medført", siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i sit afslag på ansøgningen fra Albertslund

Albertslund Posten - 08. april 2021 kl. 08:57
Af Jørgen Brieghel

Albertslund får ikke lov til at droppe de nationale tests. Det skulle bl.a. ske med den begrundelse, at de mange corona-nedlukninger ikke giver et realistisk billede af elevernes læring og trivsel.

arrow Læs også: DEBAT: Øv, Albertslunds elever skal igen til test

Men netop nedlukningerne er årsagen til afslaget. Og til at de nationale tests skal bibeholdes.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) skriver i sit afslag:

"Det er vigtigt at fa afdækket omfang og karakter af de faglige udfordringer, som nedlukningen har medført, med de forskellige redskaber, vi har, så skolerne kan sætte målrettet ind i forhold til den enkelte elev og klasse. Derfor mener regeringen, at de nationale test skal gennemføres. Og derfor ønsker regeringen ikke at give mulighed for, at gennemførelsen af nationale test kan fraviges.."

Fagligt efterslæb

Det var Enhedslisten, der på februar-mødet i kommunalbestyrelsen stillede forslaget.

"De fleste elever har det svært med at være hjemsendt både hvad angår trivsel og indlæring. På grund af fjernundervisning og manglen på normal undervisning har eleverne et stort fagligt efterslæb, hvorfor gennemførelse af nationale test vil give et fejlagtigt billede af elevernes faktiske faglige niveau," sagde Enhedslistens Helge Bo Jensen. "Derfor har vi foreslået, at eleverne skal skånes for nationale test, når de igen alle på et tidspunkt får lov at vende tilbage på skolerne."

Steen Christiansen (S) sagde dengang, at man godt kunne støtte forslaget, men at det nok var som at sparke en åben dør ind. Han sagde: "For jeg er sikker på, at der kommer en national beslutning om at aflyse de nationale tests", sagde han.

Det sidste tyder afslaget fra ministeren dog ikke på.

Trivslen skal genoprettes

SF Albertslund var medunderskrivere på henvendelsen til ministeren. Vivi Nør Jacobsen og Mehmet Kücükakin siger i en kommentar til afgørelsen fra ministeren:

"Vi ville i stedet for tests give skolerne i Albertslund frihed til at arbejde med de sociale og trivselsmæssige udfordringer. Efter at eleverne har været afkoblet den normale skolegang og samværet med klassekammeraterne i mere end et år, er der brug for at bygge bro. Vi finder det helt meningsløst at nedprioritere tiden til netop genoprettelse af elevernes trivsel til fordel for nationale tests.

Det var også årsagen til at Albertslund søgte om at blive fritaget fra testene: de nationale test er unødigt tidskrævende og kan påvirke elevernes motivation negativt", lyder det fra Vivi Nør Jacobsen og Mehmet Kücükakin. Deres indlæg kan læses i fuld udstrækning her.


KONTAKT OS

Regeringen overvejer mulighed for bilfrie søndage. Er det en god idé?