20. februar 2019
Erik Fabrin er løbet ind i et stormvejr.
Erik Fabrin er løbet ind i et stormvejr.
Foto: Kristoffer Juel Poulsen /Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Millioner siver fra Fabrins museumsfond

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Millioner siver fra Fabrins museumsfond
Opdateret 21. oktober 2010 kl. 10:16
Sjælland - 14. oktober 2010 kl. 06:01
Af Katrine Wied og Steffen Slot
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk
Fonden bag kunstmuseet Gl. Holtegaard i Nordsjælland har store årlige underskud. Imens bor fondens bestyrelsesformand Erik Fabrins børn med havudsigt i fondens Hellerup-ejendom til markant lav husleje. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.
arrow Læs også: Fabrin giver husly til endnu en ven

Borgmester Erik Fabrins børn bor til en husleje på omkring 5000 kroner i en udlejningsejendom, som fonden ejer. Selvsamme fond har de seneste to år haft et samlet underskud på 8,5 millioner kroner og har over det seneste årti tabt 20 millioner kroner af sin egenkapital. En kapital som malerinden Ebba Breda i sin tid efterlod til at skabe et kunstmuseum til sine malerier.

Fondens bestyrelse med borgmester Erik Fabrin i spidsen betegnede sidste år underskuddene som utilfredsstillende, men det nyvalgte bestyrelsesmedlem Claus Larsen (K) går et skridt videre og foreslår, at fonden sætter huslejen op i Hellerup.

- Vi taber 5-6 millioner om året på driften af museet, og der er intet, der tyder på, at det ændrer sig i år. Der er ikke andre aktiver end fondens ejendomme. Så vi kan enten skaffe flere gæster til Gl. Holtegaard, eller vi kan sætte huslejen op, siger Claus Larsen, der også er konservativt medlem af Rudersdal Kommunalbestyrelse.

Rudersdal Kommunes borgmester Erik Fabrin (V), der har været bestyrelsesformand for Gl. Holtegaard i de seneste 25 år, mener, at kritikken af fondens handlemåde er skudt forbi målet.

- Vi er meget omkostningsbevidste og arbejder hårdt på at øge indtægterne på museet og fra andre fondsmidler. Men huslejen på ejendommen i Hellerup er reguleret af lejeloven, og den kan vi ikke pludselig hæve, siger bestyrelsesformand Erik Fabrin (V), der tilføjer, at fonden har advokatbistand til at sikre, at huslejen overholder lejeloven.

Han afviser desuden, at der er juridiske problemer i, at flere af de mest attraktive lejemål i ejendommen på Sundvej 4-14 i Hellerup er udlejet til nære familiemedlemmer.

- Det er en privat selvejende fond, der ejer ejendommen med 60 lejligheder, og derfor er der rent juridisk intet problem i, at mine børn i en periode over 15-20 år har boet til leje i ejendommen, siger Erik Fabrin. Han oplyser, at det er ham som bestyrelsesformand, der i praksis administrerer lejemålene i Hellerup-ejendommen.
arrow Kritiker smækker med døren
22. marts 2011 kl. 07:00 Opdateret: kl. 08:58
arrow Fabrins børn kan score kassen
23. oktober 2010 kl. 06:00 Opdateret: kl. 12:27
arrow ANALYSE: Problematisk for Fabrin
23. oktober 2010 kl. 06:00 Opdateret: kl. 17:38
LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.