19. november 2018
Um Majid (t.v.) afprøver hjemmelavede gasmasker på nogle af sine familiemedlemmer i sit hjem i Binnish i den oprørskontrollerede provins Idlib i det nordlige Syrien onsdag. Syriske og russiske styrker truer med at indlede en storstilet offensiv for at genvinde kontrollen i provinsen.
Um Majid (t.v.) afprøver hjemmelavede gasmasker på nogle af sine familiemedlemmer i sit hjem i Binnish i den oprørskontrollerede provins Idlib i det nordlige Syrien onsdag. Syriske og russiske styrker truer med at indlede en storstilet offensiv for at genvinde kontrollen i provinsen.
Foto: Muhammad Haj Kadour/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Frankrig advarer Rusland og Syrien mod at begå krigsforbrydelser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frankrig advarer Rusland og Syrien mod at begå krigsforbrydelser

Der kan blive begået krigsforbrydelser i kampen om Idlib, siger Frankrig. FN-kommission forudser katastrofe.

Verden - 12. september 2018 kl. 16:48
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De vilkårlige bombardementer af Idlib-provinsen i det nordlige Syrien, som syriske, russiske og iranske styrker står bag, kan være en krigsforbrydelse.

Det siger Frankrigs udenrigsminister, Jean-Yves Le Drian.

- Hypotesen om krigsforbrydelser kan ikke udelukkes, når man først begynder at bombe civilbefolkninger og hospitaler vilkårligt, siger Le Drian i en udtalelse i det franske parlament onsdag.

Han tilføjer, at det internationale samfund må være forberedt på en omfattende humanitær krise, hvis tusinder af syrere flygter fra kampene.

FN's særlige undersøgelseskommission advarede tidligere på dagen om, at tre millioner indbyggere i Idlib-provinsen ikke skal tages som gidsler i præsident Bashar al-Assads og hans allieredes forsøg på at nedkæmpe de 10.000 militante islamister, der anslås at opholde sig i provinsen.

Kommissionen tilføjer i en udtalelse, at den kommende forventede offensiv i Idlib vil få alle andre slag i den syv år lange krig til at se små ud.

Et angreb i Idlib "uden stor hensyntagen til civile liv vil udløse en katastrofal menneskeretlig og humanitær krise," advarer kommissionen ifølge nyhedsbureauet AP.

Syriske regeringsstyrker har i stort antal taget opstilling uden for Idlib-provinsen, som er den sidste større højborg i Syrien for de jihadistiske grupper, som kæmper mod Assads styrker.

FN's generalsekretær, António Guterres, advarer tirsdag Syrien og dets allierede mod at fortsætte en omfattende storoffensiv mod den oprørskontrollerede provins Idlib i det nordvestlige Syrien.

Provinsen "må ikke blive omdannet til et blodbad", lyder det fra Guterres.

I weekenden var der meldinger om massive bombardementer i provinsen. Det stilnede lidt af tirsdag, men truslen om en storstilet offensiv hænger stadig tungt over provinsen.