16. november 2018
Gitte Møller har været ansat på havnekontoret i Greve Marina i 12 år. Her hjælper hun de besøgende med at finde vej til gode oplevelser i kommunen. Foto: Jane Aunsbjerg Villadsen
gallery icon

Se billedserie

Gitte Møller har været ansat på havnekontoret i Greve Marina i 12 år. Her hjælper hun de besøgende med at finde vej til gode oplevelser i kommunen. Foto: Jane Aunsbjerg Villadsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Travl sommersæson i Greve Marina: - Her kommer man for at få fred og ro

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Travl sommersæson i Greve Marina: - Her kommer man for at få fred og ro
Sydkysten - 12. september 2018 kl. 16:47
Af Jane Aunsbjerg Villadsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mange vil sikkert huske sommeren 2018 for de ekstraordinært mange solskinstimer og de høje temperaturer. På havnekontoret i Greve Marina vil sommeren dog også blive husket som en ekstraordinært travl sommer med mange gæster fra nær og fjern. Faktisk bød sommeren 2018 på mere end en fordobling i antallet af overnattende gæstebåde og autocampere sammenlignet med sommeren 2017.

Hvor der i 2017 var i alt 489 gæstebåde og autocampere, som overnattede i Greve Marina i perioden fra starten af maj til slutningen af august, var der i 2018 1048 gæstebåde og autocampere i samme periode.

- Vi har en pragtfuld natur og et kanongodt stisystem, og det er det, folk kommer efter. De kommer ikke herind for at høre høj musik, gå på strandpromenaden eller for at se på butikker - det gør man i København - her kommer man for at få fred og ro. Vi har nogle cykler, som folk gratis kan låne, og det er meget populært, fortæller Gitte Møller, daglig leder af Greve Kommunes turistbureau, der har til huse på havnekontoret, som ligger på havneøen Hejren.

Aktiv indsats
Hun fortæller, at der især har været mange tyskere, hollændere, svenskere og nordmænd på besøg foruden danskere fra andre landsdele naturligvis. Selv om vejret uden tvivl har haft stor betydning, tror hun også, at de flotte besøgstal til dels skyldes den aktive indsats, som man løbende gør for at trække folk til.

- Vi vil gerne have, at der kommer flere sejlere til, og hvis du kommer sejlende nede fra Tyskland, for eksempel, og skal herop, vil du sikkert tage op til København. Hvis du skal ind i Køge Bugt (på vejen, red.), skal du ville det, for det tager næsten en dagsrejse - en halv dag ind, og en halv dag ud, fortæller Gitte Møller, som forklarer, at man derfor i to-tre år har tilbudt nogle attraktive priser, som betyder, at man som gæstesejler kan ligge op til tre dage i havnen uden at betale for leje af bådpladsen. I den periode skal man altså kun betale for at benytte toiletter og bad, for renovation samt evt. strøm, og herefter koster bådpladsen så 100 kroner om dagen.

Fordel for erhvervsliv
Når gæster kommer sejlende, kørende eller sågar cyklende til Greve Marina, er det en af turistbureauets opgaver at guide dem videre ud i kommunen, hvor de kan besøge de lokale attraktioner, spise på de lokale restauranter og handle i lokale butikker, fortæller Gitte Møller.

- Havnen tjener ikke noget særligt på de her gæster, men ishuset får solgt flere is, restauranten får flere gæster, Kildebrønde Frugtplantage får solgt lidt mere frugt, og der kommer lidt flere på Greve Museum, Mosede Fort og i Waves, siger hun.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk