20. november 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pave Frans indkalder biskopper til møde om overgreb

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pave Frans indkalder biskopper til møde om overgreb

Toppen af den katolske kirke mødes i februar næste år for at drøfte, hvordan børn kan beskyttes mod overgreb.

Verden - 12. september 2018 kl. 14:35
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ledende biskopper fra alle dele af den katolske kirke er blevet indkaldt af pave Frans til et møde 21.-24. februar næste år.

På mødet skal biskopperne og paven diskutere, hvordan børn kan beskyttes mod seksuelle overgreb i katolske kirke. Det oplyser en talskvinde fra Vatikanet.

arrow Læs også: Rapport: Tusindvis af overgreb i katolske kirker i Tyskland

Mødeindkaldelsen kommer samme dag, som to tyske magasiner kan berette, at en rapport fra den katolske kirke i Tyskland har kortlagt flere tusinde seksuelle overgreb siden 1946.

Tyskland er det seneste i en række af lande, hvor omfattende seksuelt misbrug af børn i den katolske kirke er blevet afsløret.

Rapporter fra USA, Chile og Australien har afsløret overgreb.

I den amerikanske delstat Pennsylvania har der været tale om, at 301 præsters seksuelle misbrug af børn systematisk er blevet dækket over af den katolske kirke i USA.

Tidligere har en lignende skandale ramt den katolske kirke i Boston.

Efter afsløringerne i Pennsylvania udsendte pave Frans en udtalelse, hvori han erkendte, at den katolske kirke "længe har ignoreret, tysset ned eller dækket over" præsters misbrug.