Cordoza-grunden er tidligere blevet udpeget til at være forurenet i en grad så det kan have skadelig virkning på mennesker og miljø.
Men nu vil Solrød Byråd undersøge forholdene nærmere i forbindelse med planerne om at komme videre med Cordoza-projektet, der handler om at etablere »fremtidens bæredygtige boligbyggeri« og lade området fungere som byport fra syd.
Historisk er grunden blevet brugt til opfyldning af slam fra renseanlæg samt jord og gammelt vejmateriale fra udbygningen af Admiralparken og andet. Det formodes, at der er tilkørt fyld i en tykkelse varierende fra to til fire meter på området, lyder det i forvaltningens redegørelse til politikerne.
Grunden blev af Region Sjælland i 2008 kortlagt på »vidensniveau 2« i henhold til jordforureningsloven. Det betyder, at jordprøver har vist niveauer over grænseværdier, som er som lettere forurenede og kan have skadelig virkning på mennesker og miljø.
Udbygningen af området er en del af budgetaftalen for 2018-2021.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her