16. november 2018
Fabrikken i Egebjerg har længe stået tom, men nu lover et af verdens største transportfirmaer, at der kommer gang i produktionen i år. Foto: Jesper Danscher
Fabrikken i Egebjerg har længe stået tom, men nu lover et af verdens største transportfirmaer, at der kommer gang i produktionen i år. Foto: Jesper Danscher
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nye job i brugte bildæk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nye job i brugte bildæk
Odsherred - 12. september 2018 kl. 12:56
Af Martin Hoffmann Kønig
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I flere år har historierne om virksomheden T2O`s planer om at opføre et såkaldt pyrolyseanlæg på deres fabrik i Egebjerg været i modvind, og lokalt frygtede man, at firmaets planer om at omskabe brugte dæk til salgbare råvarer var et luftkastel, men ikke længere.

I hvert fald har firmaet DSV, der er blandt verdens største transport- og logistikudbydere, købt 25 procent af firmaet, og det giver god mening, lyder det fra Søren Lund, der er direktør for equipment, trailere, gaffeltrucks og værksteder i DSV.

»DSV går ind i det her som en miljøinvestering. Jeg er ansvarlig for 8.000 trailere og 5.000 gaffeltrucks verden over, og DSV har en masse brugte dæk bare fra egne biler. I øjeblikket bliver de granuleret og blandt andet lavet til underlag på McDonald's restauranternes legepladser. Der ligger de så i to år, før de udskiftes og brændes, og det synes vi ikke er særlig miljøvenligt sammenlignet med denne nye proces, hvor vi kan nedbryde dækkene til rene råvarer såsom olie, carbon black og stål. Vi tror på det her projekt, og på, at det kan blive god praksis for, hvordan man omdanner brugte dæk i fremtiden,« siger han til dagbladet Nordvestnyt.

Også Odsherreds borgmester, Thomas Adelskov (S), er stærkt optimistisk.

»Jeg håber, at det i første omgang vil betyde en række nye arbejdspladser. På sigt er det mit håb at flere virksomheder, der arbejder med de nye pyrolyseteknikker vil finde et klyngesamarbejde interessant, og at vi vil kunne tiltrække flere virksomheder til Odsherred. Teknikken er jo også rigtig interessant i forhold til den igangværende debat om genanvendelse af plast fremfor afbrænding, så perspektiverne er, set fra min stol, store både beskæftigelsesmæssigt og miljømæssigt,« siger han til avisen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk