17. november 2018
Cirka 80.000 kubikmeter uddybningsmateriale skal fjernes ud for kajen. Det er det danske uddybningsrederi Rohde Nielsen A/S, som klarer opgaven.
Cirka 80.000 kubikmeter uddybningsmateriale skal fjernes ud for kajen. Det er det danske uddybningsrederi Rohde Nielsen A/S, som klarer opgaven.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Den sidste uddybning ved Ny Vesthavn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den sidste uddybning ved Ny Vesthavn
Kalundborg - 12. september 2018 kl. 13:24
Af Ulrik Reimann
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Over de kommende cirka to uger - afhængigt af vejrsituationen - vil der ske en mindre uddybning ud for Ny Vesthavn i Kalundborg. Det drejer sig om cirka 80.000 kubikmeter uddybningsmateriale, som skal fjernes ud for kajen. Det er det danske uddybningsrederi Rohde Nielsen A/S, som klarer opgaven.

- Den resterende mængde, der skal fjernes, har været anvendt som en vold foran kajen, det vil sige som en interimskonstruktion, i forbindelse med kajvæggens etablering, siger havnedirektør Bent Rasmussen, som tilføjer, at det er sidste gang, at havnen uddyber i forbindelse med anlæggelsen af Ny Vesthavn.

Det bliver gravemaskinen Mjølner R, som kommer til at udføre selve uddybningsarbejdet, mens de to pramme Tjalfe R og Hugin R vil transportere uddybningsmaterialet væk fra Kalundborg Fjord og hen til klappladsen i Storebælt, fortæller havnedirektøren.

Finske Wasa Dredging, der uddybede i foråret med fartøjet Optimus, kommer altså ikke tilbage. Optimus fjernede 900.000 kubikmeter uddybningsmateriale fra bunden.

På land fortsætter aktiviteterne med blandt andet betonarbejde og kloakering. På kajstrækningen er der skåret huller for hver 15 meter, hvor der skal placeres betonkonstruktioner til fendere, og pullerter skal monteres med både betonklods og anker i baglandet, så de klarer 150 tons pæletræk, oplyser Bent Rasmussen.

På land skal der også laves afløb og spildevandsledning og en olieudskiller til overfladevand, inden turen kommer til asfalt- og stenbelægning samt el og lysmaster.

Ny Vesthavn skal være klar til brug fra marts 2019.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk