24. september 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 27 dispensationer for at glæde driftig bygherre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

27 dispensationer for at glæde driftig bygherre
Debat Furesø - 12. september 2018 kl. 12:20
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Ingvar Frier
Paltholmterrasserne 55, Farum

SPAR-grunden i på Farum Hovedgade ved Frodes Plads har nu ligget urørt i snart 4 år.

Men nu skal der ske noget.
REMA 1000 Danmark A/S, som ejer SPAR-grunden, har fremlagt et projektforslag, der vil lukke op for området med parkeringsplads til ca. 72 biler ud mod Farum Hovedgade, en stor tilbagetrukket REMA 1000-forretning med fladt tag og bagsiden ud mod Gammelgårdsvej, hvorfra varelevering skal ske. Derudover planlægges vinkelret på hovedgaden en 3-etagers bygning med yderligere forretninger i grundplan og 2 etager ovenpå med boliger samt underliggende parkeringskælder.

Projektet forudsætter, at REMA 1000 Danmark A/S får lov til at købe den offentlige parkeringsplads på Gammelgårdsvej af Furesø Kommune og at kommunen giver tilladelse til, at den fine bevaringsværdige ejendom på Farum Hovedgade 46 inddrages i projektet og rives ned.

Der har tidligere været afholdt et stort borgermøde om anvendelsen af den centrale grund, og igen den 6. september blev der afholdt endnu et borgermøde i Kulturhuset i Farum. Borgerne er skeptiske og de bagvedliggende naboer er det selvsagt i endnu højere grad, idet de vil kunne se frem til store lastbiler, der døgnet rundt vil levere varer til dagligvarebutikken.

På det seneste borgermøde gjorde kommunen meget ud af at forklare de fremmødte, at vi nu starter helt forfra, og at alle kan komme med alle tænkelige forslag til anvendelsen af Spar-grunden, lige fra boliger til svømmehal eller forretningsområde - alt var åbent. Bagefter præsenterede REMA 1000 Danmark A/S sit projektforslag, som Furesø Kommune åbenbart forlods er positiv overfor, idet bygherrens forslag nu er sendt i offentlig høring.

Problemerne er rystende mange. Projektets gennemførelse kræver, at der skal godkendes 27 - syvogtyve - ændringer og dispensationer fra den nyligt vedtagne Kommuneplan 2017, fra gældende lokalplaner og at der skal udarbejdes en helt ny lokalplan. Derudover forudsættes det, at der skal skabes en helt ny plads fra det påtænkte projekt, henover Farum Hovedgade til Frodes Plads foran banken.

Nu er det så op til byrådets politikere, om bygherren skal gøres kisteglad, mens Farum Hovedgade, borgerne og de lokale handlende betaler prisen.