13. november 2018
Kul, som her ses i delstaten Ohio, er blevet en stigende komponent i amerikansk energipolitik, efter Donald Trump i 2017 blev præsident.
Kul, som her ses i delstaten Ohio, er blevet en stigende komponent i amerikansk energipolitik, efter Donald Trump i 2017 blev præsident.
Foto: Joshua Roberts/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Klimarapport: USA opfylder to-tredjedel af Parisaftalen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Klimarapport: USA opfylder to-tredjedel af Parisaftalen

USA er en tredjedel fra at nå sine forpligtelser i Paris-klimaaftale, som præsident Trump vil forlade.

Verden - 12. september 2018 kl. 10:38
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

USA har leveret to tredjedele af den reduktion i udledning af drivhusgasser, som tidligere præsident Barack Obama forpligtede sig til i klimaaftalen fra Paris.

Det viser en rapport med navnet "Opfyldelse af USA's løfte", som er blevet finansieret af den tidligere borgmester i New York Michael Bloomberg.

Barack Obama satte sin signatur på klimaaftalen i Paris på vegne af USA i 2015. Men efter præsidentvalget i 2016 hed præsidenten Donald Trump, og han har erklæret, at USA trækker sig fra aftalen.

Ledere fra en række storbyer, virksomheder og delstater i USA har dog fortsat deres indsats for at nå de mål, der er opstillet for deres områder.

Rapporten er lavet i anledning af et tre dage langt møde mellem mange af de borgmestre, direktører og guvernører samt klimaaktivister, som arbejder for at overholde aftalen.

Rapporten er lagt frem i San Francisco ved mødets start onsdag.

Præsident Donald Trump har talt om klimaforandringer som et "kinesisk fupnummer" og arbejdet for at fremme brugen af kul og andre amerikansk produceret fossile brændstoffer.

Rapporten viser, at selv om der på flere niveauer under præsidenten bliver arbejdet på at overholde USA's forpligtelser, har det ikke været nok til at opfylde aftalen.

Formelt kan USA først trække sig fra aftalen 4. november næste år. Processen med at komme ud tager et år.

Aftalen fra Paris indeholder en ambition om, at temperaturen på kloden ikke må stige med mere end to grader sammenlignet med før industrialiseringen.