22. september 2018
07rmc PC skoler. 

Borgmesteren holder møde med folk i Vor Frue om, hvorfor det er nødvendigt at skære i skolen.

Foto: Per Christensen
07rmc PC skoler. Borgmesteren holder møde med folk i Vor Frue om, hvorfor det er nødvendigt at skære i skolen. Foto: Per Christensen
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Folkeskolen er en investering i fremtiden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Folkeskolen er en investering i fremtiden
Opdateret 12. september 2018 kl. 09:36
Roskilde Avis Paperboy Læserbreve - 12. september 2018 kl. 09:34
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det lyder sympatisk, når et flertal i Roskilde byråd lægger op til, at skolerne nu selv skal finde ud af at få en ny struktur til at virke til glæde og gavn for såvel borgere som ansatte. På ingen tid er alle parter i den seneste måned blevet inviteret til dialogmøder, og i skolestruktur-forliget hedder det, at der skal laves en procesplan med inddragelse af skoler og skolebestyrelser. Men det klinger alt sammen hult, når de pæne intentioner indrammes af et ultimativt sparekrav: 3 mio.kr. i 2019, 8 mio.kr. i 2020 og 15 mio.kr. fra 2021 og i hvert år fremover!

Politikernes forlig om en ny skoleorganisering er en både upræcis og ustruktureret sammenblanding af forskellige elementer. Desuden angives det i det indledende afsnit af oplægget, at det er skolebørnene, der skal betale for det stigende antal borgere, som har øget behov for hjælp. Vi lades tilbage med det indtryk, at ændringer i skolestrukturen primært er båret af behovet for at finde midler til andre udgiftskrævende områder og ikke handler om at løfte skoleområdet økonomisk efter fire år med en underfinansieret folkeskolereform.

Folkeskolen er en kulturbærende institution og en investering i landets fremtid - meget mere end en kommunal udgiftspost.

Vi medgiver, at der kan være god mening i at se på, om en given struktur er den optimale i forhold til at give børnene undervisning af høj kvalitet; men vi savner tilstrækkelige og velunderbyggede pædagogiske begrundelser for de foreslåede ændringer på skoleområdet. Vi er bekymrede for, hvilke konsekvenser det i nærmeste fremtid vil få for børn og ansatte i skolernes dagligdag.

En mere omhyggelig proces havde været på sin plads og politikerne kunne være begyndt med et spørgsmål om, hvad det er for en skole, vi vil have i Roskilde.

Kredsstyrelsen
Roskilde Lærerforening

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk