16. november 2018
Christian Rose stødte tilfældigt på sin ekskone på parkeringspladsen ved SuperBrugsen i Fuglebjerg, og han endte med at forsøge at slå hende ihjel. Det koster seks års fængsel, har landsretten netop stadfæstet. Fotos: Anders Ole Olsen
Christian Rose stødte tilfældigt på sin ekskone på parkeringspladsen ved SuperBrugsen i Fuglebjerg, og han endte med at forsøge at slå hende ihjel. Det koster seks års fængsel, har landsretten netop stadfæstet. Fotos: Anders Ole Olsen
Foto: Fotograf Anders Ole Olsen ©
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dom stadfæstet: Seks års fængsel for forsøg på at slå ekskone ihjel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dom stadfæstet: Seks års fængsel for forsøg på at slå ekskone ihjel
Næstved - 12. september 2018 kl. 07:20
Af Esben Thoby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I december sidste år var samtlige dommere og nævninge ved Retten i Næstved enige om at finde 41-årige Christian Rose skyldig i forsøg på manddrab og ikke grov vold. Det blev takseret til seks års fængsel, hvilket blev anket på stedet.

arrow Læs også: Bøde til medarbejder: Stjal skruer og lim fra retten

Nu har sagen så igen været behandlet over to dage ved Østre Landsret. Her nåede man frem til akkurat samme resultat efter blandt andet at have hørt fem vidner og set den overvågningsvideo, som fangede hele drabsforsøget.

Det var 3. april sidste år, at elektronikteknologen Christian Rose gik amok i en voldsrus, da han tilfældigt opdagede sin ekskone på parkeringspladsen ved SuperBrugsen i Fuglebjerg.

Den 37-årige kvinde blev, mens hun stadig sad i bilen med parrets seksårige datter på passagersædet, overdænget med så mange knytnæveslag i ansigtet, at hun mistede bevidstheden.

Det forhindrede ikke eksmanden i at tage kvælertag på hende, og han holdt så godt fast, at kvinden røg med ud, da en flok tililende vidner fik flået ham væk fra bilen.

Et af disse vidner havde i mellemtiden fået den seksårige pige væk fra episoden.

Flere af heltene modtog senere en dusør på politistationen i Næstved for deres hjælp, som var med til at redde den 37-årige kvindes liv.

Vidnerne holdt fast i Christian Rose, men det lykkedes ham at vriste sig fri og løbe hen til ekskonen, der lå livløs på asfalten.

Han trampede hende i hovedet og bankede det desuden flere gange i jorden, inden han igen blev overmandet. Det krævede op til seks mand at fastholde ham.

- Der blev registreret i alt 39 skadespunkter på kroppen og 10 i ansigtet. Hendes venstre øje var så beskadiget, at vi ikke kunne undersøge det. Der er blevet taget et kraftigt greb om hendes hals, og hun kan meget vel have været i livsfare, forklarede en overlæge fra Retsmedicinsk Institut i retten.

Den 37-årige brækkede næsen, fik hjernerystelse, en ti centimeter lang flænge ved tindingen, hævelser i ansigtet og adskillige blå mærker, også på hals og nakke, i forbindelse med overfaldet. Hun har ikke fået nogen permanente fysiske skader.

arrow Mor dømt for mishandling og vanrøgt af datter i årevis
12. september 2018 kl. 14:16 Opdateret: kl. 11:07

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk