19. november 2018
I weekenden holder Skodsborg Spa & Fitness åbent hus, hvor der er mulighed for gratis at prøve kræfter med stedets mange tilbud. Der er blandt andet mulighed for at prøve crossfit, som holdet her er i gang med under kyndig vejledning af 27-årige Casper Gammelmark, der er en af landets  bedste crossfittere. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

I weekenden holder Skodsborg Spa & Fitness åbent hus, hvor der er mulighed for gratis at prøve kræfter med stedets mange tilbud. Der er blandt andet mulighed for at prøve crossfit, som holdet her er i gang med under kyndig vejledning af 27-årige Casper Gammelmark, der er en af landets bedste crossfittere. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kurhotel inviterer til gratis glæder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kurhotel inviterer til gratis glæder
Rudersdal - 12. september 2018 kl. 06:43
Af Joram G. Menzer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I weekenden er der åbent hus hos Skodsborg Spa & Fitness, hvor interesserede kan komme og prøve kræfter med stedets mange tilbud såsom yoga, pilates, aqua fitness og crossfit.

Ved åbent hus-arrangementet kan man få 30 minutters gratis prøvetræning samt en gratis skulder-/nakkemassage og en snak med centrets personlige trænere.

- Vores medlemmer roser altid vores instruktører for at være erfarne, veluddannede og empatiske, siger Henrik Andersen, der er direktør i Skodsborg Spa & Fitness.

Han tilføjer:

- Og så fremhæver medlemmerne de fine faciliteter i vores spa, der jo blev udnævnt til »Best for a Reboot« i den internationalt anerkendte Conde Nast Traveller Spa Guide 2018.

Som aktiv deltager i åbent hus-arrangementet har man mulighed for at tilkøbe adgang til den prisvindende spa for 300 kroner - normalprisen er 800 kroner.

En af de udfordringer, som Skodsborg Spa & Fitness byder på er crossfit, hvor deltagerne blandt andet kan glæde sig over, at blive pisket igennem øvelserne af en af landets bedste crossfittere Casper Gammelmark.

Det 27-årige muskelbundt var tidligere bordtennisspiller på eliteplan, men da han opdagede crossfitt var vejen lagt for ham.

Han bruger nu det meste af sin tid på at dyrke crossfit, hvor han også deltager i nationale og internationale stævner.

Og selvom han fremstår som en tro kopi af Adonis, fastholder Casper Gammelmark, at alle kan dyrke crossfit.

- Jeg hører desværre ofte folk, der siger, at de synes, at crossfit ser rigtig spændende ud, men at de lige skal i form i først. Men det er den anden vej rundt, for crossfit handler jo også netop om at komme i god form, siger Casper Gammelmark.

Deltagerne på holdene har således vidt forskellige forudsætninger for at deltage, og derfor vælger Casper Gammelmark ofte øvelser, hvor man netop kan skalere øvelserne efter individet.

- Vi har en bred blanding af mennesker, der kommer og dyrker crossfit, så jeg synes, at det som træner handler om, at være god til at skalere øvelserne. Man skal have øje for, om nogen skal bruge mere eller mindre vægt, så alle når den samme stimuli i øvelserne, siger Casper Gammelmark.

Han fortsætter:

- Det er meget vidt og bredt, hvem der deltager, og det synes jeg er en af de charmerende ting ved stedet. Der er altid nogen, man kan relatere til, hvis man deltager på et hold, og der er aldrig nogen, der bare står alene i et hjørne. Vi har en deltager, der er 82, og det synes jeg er ret blæret, siger Casper Gammelmark.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk