17. november 2018
Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bedre mulighed for børnepasning på »skæve« tidspunkter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bedre mulighed for børnepasning på »skæve« tidspunkter
Roskilde - 11. september 2018 kl. 09:22
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mange forældre, der er på barsels- eller forældreorlov med lillebror eller lillesøster, får nu mulighed for at tilbringe mere tid til sammen med deres ældre børn og spare noget af udgiften til plads i dagtilbuddet, hvis de bor i Roskilde Kommune. De kan fra 1. januar 2019 søge om en deltidsplads mod reduceret betaling. Ordningen gælder for alle børn i husstanden i alderen fra 26 uger og indtil skolestart.

Enlige forældre og forældre, hvor begge har et dokumenteret arbejdsbetinget behov for pasning uden for de normale åbningstider, kan søge om en deltidsplads til deres børn i et af kommunens dagtilbud. Det kan de gøre samtidig med, at de modtager et tilskud fra Roskilde Kommune til privat børnepasning uden for åbningstiden i familiens eget hjem. Ordningen er fleksibel og tilpasses den enkelte familie, så hvorvidt den foregår i aften- og nattetimer eller i weekender, det er op til familiens behov.

- De nye regler betyder, at vi bedre kan imødekomme de forældre, der har behov for at få passet deres børn uden for den normale åbningstid, samtidig med at børnene fortsat kan gå i deres velkendte dagtilbud, siger Jette Henning (S), formand for skole - og børneudvalget.

Forældre og børnepasser skal indgå en pasningsaftale. Både børnepasser og pasningsaftale skal godkendes af Roskilde Kommune.

Den fleksible pasning skal udgøre mindst 10 timer om ugen i gennemsnit. Samlet må dagtilbudspladsen og den fleksible pasning ikke overstige, hvad der svarer til en fuldtidsplads i dagtilbud. Taksterne for de to tilbud er endnu ikke fastsat, da de indgår i det budget for 2019, byrådet vedtager i oktober.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk