20. november 2018
Peter Munch Jørgensen, der nu runder de 50, har gjort AOF-Roskilde til en succes. 

(Foto: Jan Partoft)
Peter Munch Jørgensen, der nu runder de 50, har gjort AOF-Roskilde til en succes. (Foto: Jan Partoft)
Foto: Jan Partoft
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: AOF-leder Peter Munch fylder 50: Vi gør folk lidt klogere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

AOF-leder Peter Munch fylder 50: Vi gør folk lidt klogere
Roskilde Avis Paperboy - 11. september 2018 kl. 00:37
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Vi vil gerne gøre folk lidt klogere, så derfor lægger vi stor vægt på opgaven med folkeoplysning, fortæller Peter Munch Jørgensen.

Han fylder 50 år den 19. september og har efter 10 år som leder for Arbejdernes Oplysnings Forbund i Roskilde gjort det til landets største afdeling, når det gælder almindelig aftenskole-virksomhed i en enkelt kommune.

- Men folkeoplysning er jo mange forskellige ting lige fra det hobby- og sundhedsbetonede til sprog og store debatmøder. Vi prioriterer debat af samfundsforhold meget højt, forklarer han.

Derfor er Peter Munch meget glad for en serie møder, der i øjeblikket gennemføres i samarbejde med RO's Torv.

For kort tid siden var det lykkedes at få TV2's internationale reporter Rasmus Tantholdt til at tale som sine oplevelser og erfaringer fra en række af verdens brændpunkter. Her var 170 mennesker mødt frem i centret ved Københavnsvej, og det er særdeles flot for møder af denne type.

- På den måde lever vi også op til vores forpligtelse om at skabe oplysning og samfundsdebat, mener AOF-lederen.

Uddannet musiklærer
Peter Munch Jørgensen er født og opvokset i Slagelse, hvor han også tog studentereksamen.

Han har altid været interesseret i musik og søgte derfor ind på Kgl. Danske Musikkonservatorie på en linje for klaver og musikpædagogik, hvor han tog sin eksamen.

Allerede i studietiden begyndte han i 1992 at arbejde i Roskilde med HK-koret, der holdt til i fagforeningens hus i Hersegade, og undervisningen blev gennemført i AOF-regi.

I 1995 blev han ansat på deltid på AOF-kontoret i Algade 31 og underviste samtidig ved siden af i kor og klaverspil. Året efter flyttede han med familien til Roskilde og overtog Tømrerformand Torben Jørgensens hus på Østervang.

I 2007 blev Peter Munch ansat på fuld tid og blev souschef hos AOF i Roskilde, hvor han to år senere afløste Anders Wolfgang Johansen som leder.

- Jeg har været meget glad for arbejdet og lagt mange timer i det. Så er det også dejligt, når tingene lykkes, fortæller han.

Flytning til kasernen
Gennem det sidste år har Peter Munch og Roskildes øvrige aftenskole-folk haft travlt med den store flytning af undervisning fra det hidtidige samlingssted på Gråbrødre Skole i Grønnegade til den gamle kaserne Kildegården på Helligkorsvej.

- Selv om der selvfølgelig har været nogle problemer undervejs, er det overvejende gået godt, og vi er glade for at komme ind i nye og istandsatte lokaler.

Undervejs i denne proces har Peter Munch også haft brug for sine diplomatiske evner og vilje til at indgå kompromisser, hvilket også i denne sag har givet resultater.

Familien omfatter også hustruen Heidi, der er tandlæge, samt sønnen Christian, der nu går på Roskilde Katedralskole.

tk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk