23. september 2018
Leif B. Johansen er formand for en særlig projektgruppe, som grundejerforeningen Christianshusvej har oprettet. Gruppen forsøger nu at få politikerne i Hørsholms opmærksomhed, da de gerne vil undgå at have i trafikkaos, når 200 nye boliger skal bygges i deres baghave. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Leif B. Johansen er formand for en særlig projektgruppe, som grundejerforeningen Christianshusvej har oprettet. Gruppen forsøger nu at få politikerne i Hørsholms opmærksomhed, da de gerne vil undgå at have i trafikkaos, når 200 nye boliger skal bygges i deres baghave. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Naboer til nye boliger frygter trafikkaos

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Naboer til nye boliger frygter trafikkaos
Hørsholm - 11. september 2018 kl. 05:42
Af Anna Törnqvist Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I dag nyder beboerne i de 83 huse, der hører til grundejerforeningen Christianshusvej i Hørsholm, at de har en stille og smal vej. Men udsigten til, at vejen skal bruges som tilkørselsvej til et nyt boligbyggeri, får nu beboerne til at slå alarm.

arrow Læs også: Formand: Vi lytter til naboerne

- Det vil påvirke vores lille område i meget høj grad, hvis vores små, bitte veje skal bruges som tilkørselsvej til 200 nye boliger, siger Leif B. Johansen, der er formand grundejerforeningen Christianshus' særlige projektgruppe og tilføjer:

- Forebyggelse er bedre end helbredelse. Derfor vil vi meget gerne i dialog med politikerne i Hørsholm, som skal lave lokalplanen for området.

I maj var grundejerforeningen inviteret til dialogmøde sammen med formanden for Miljø- og Planlægningsudvalget, Kristin Arendt (K), og Joachim Bruus-Jensen fra Nordpartners, der er rådgiver for UTF Invest, som ønsker at udvikle området omkring Cirkelhuset. Planerne for Cirkelhuset, der ligger i Fredensborg Kommune, er at etablere et nyt center med store butikker og boliger. Derudover ønsker privatskolen Nordsjællands Grundskole & Gymnasium (NGG) at flytte en del af skolen til erhvervsdomicilet Christianshus, der ligger i Hørsholm Kommune - få meter fra Cirkelhuset. Skolen ønsker også at bygge 5.500 nye kvadratmeter mellem Christianshus og motorvejen. Samtidig er der planer om at bygge 200 boliger i to etager på en gammel parkeringsplads, der har ligget tom de sidste 40 år, lige over for Christianshusvej.

- Vi vidste jo godt, der skulle ske noget på grunden, men vi frygter for, at man vil bygge meget tæt på os og samtidig bruge vores lille vej som tilkørselsvej, siger Leif B. Johansen.

På dialogmødet i maj var det nemlig det scenarie, grundejerforeningen blev præsenteret for: at Christianshusvej skal forlænges og bruges som tilkørselsvej til boligerne, og at der ligeledes skal laves en tilkørselsvej til NGG's parkeringsplads ved Christianshus.

Derfor vil projektgruppen nu i dialog med politikerne i Miljø- og Planlægningsudvalget i Hørsholm Kommune, da de skal udforme den lokalplan, som bestemmer, hvad der kan tillades i området.

- Vi vil gerne have politikerne til at forstå, hvad det er for et område, de har med at gøre. De skal have al viden, inden de beslutter noget, siger Leif B. Johansen, der samtidig understreger, at grundejerforeningen ikke modsætter sig udviklingen af området.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk