20. september 2018
Wings er titlen på det florlette og gennemsigtige kunstværk, der hænger i foyeren i Kulturhavnen. Foto: Susanne Christophersen.
Wings er titlen på det florlette og gennemsigtige kunstværk, der hænger i foyeren i Kulturhavnen. Foto: Susanne Christophersen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kulturvenner til kamp for Wings

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kulturvenner til kamp for Wings
Opdateret 13. september 2018 kl. 17:08
Gribskov - 11. september 2018 kl. 05:46
Af Niels Idskov
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Skal kunstværket Wings bevares?

Det er det spørgsmål, som Kulturhavn Gillelejes Venner (KGV) stiller byens borgere, og som der nu udstedes folkeaktier for at realisere. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Wings er det smukke papirklip, som hænger højt i Kulturhavnens foyer, og som er udført af den dansk-japanske kuntsner Yuko Takada Keller. Der er tale om et florlet og gennemsigtigt kunstværk, der på en stilfærdig, men dog synlig måde byder husets gæster velkommen.

Wings har hængt der siden indvielsen af Kulturhavnen i december 2016, og det er sket uden beregning, men nu er det på tide at få sagen afklaret. Bliver kunstværket ikke betalt, sker der det, at det bliver pillet ned.

- Vi ved, at der er mange, der gerne ser Wings blive hængende i Kulturhavnen, og derfor udsteder vi nu 120 nummererede folkeaktier. De kan købes på Kulturnatten på fredag, fortæller Susanne Christophersen, der er næstformand i KGV og i spidsen for det udvalg, der søger penge via fonde.

Årsagen til udstedelsen af folkeaktier er den, at det har været mere end svært at få fonde til at bidrage til købet af Wings.

- Hovedårsagen har vist sig at være, at når et kunstværk først er hængt op et sted, så bider fondene ikke så let på. Jeg er helt sikker på, at havde vi villet købe et kunstværk, der hang på Louisiana eller et andet sted, så havde det været nemmere for os at skaffe pengene, uddyber Susanne Christophersen.

- Vi sætter et barometer op og skriver derpå, hvem der giver et bidrag, så Wings kan blive hængende. Hver aktie er på 500 kr., så med 120 solgte aktier, kan vi købe værket og dermed støtte kunsten i Kulturhavnen til glæde for os alle. Måske nogen vil give lidt mindre end 500 kr. men så er man velkommen til at gå sammen om én aktie. Målet er at få samlet pengene sammen i løbet af efteråret, kommer det fra en optimistisk Susanne Christophersen.

Der bliver fra kl. 16 på lørdag opsat en bod i Kulturhavnen, hvor folk fra Kulturhavn Gillelejes Venner vil sælge folkeaktierne.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk