24. september 2018
Arkivfoto
Arkivfoto
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Snød med SU'en: To familier præsenteret for kæmperegning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Snød med SU'en: To familier præsenteret for kæmperegning
Opdateret 10. september 2018 kl. 15:48
Slagelse - 10. september 2018 kl. 15:35
Af Carsten Lysdal
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Slagelse Kommunes kontrolgruppe, der eksempelvis snupper sociale bedragere og snydepelse, der modtager uberettigede ydelser, udgør en god forretning. På et halvt år har gruppen opnået en besparelse på lige knap syv millioner kroner.

arrow Læs også: Sociale bedragere har trange kår

Det er blandt andet på området for ydelser til studerende, at man har intensiveret indsatsen. Fra kommunens side regner man med øgede tilbagebetalingskrav og besparelser svarende til samlet 1,35 millioner kroner i år. Sidste år var resultatet 938.120 kroner.

Det skyldes dog ikke blot et lokalt fokus, men også et skarpt blik fra SU-styrelsens side. Der bliver i højere grad end tidligere truffet beslutninger på baggrund af de informationer, kommunens kontrolgruppe sender til styrelsen.

Det har eksempelvis affødt store regninger til flere, herunder to familier bosiddende i henholdsvis Slagelse og Korsør.

De er netop blevet præsenteret for en samlet regning på 202.292 kroner, efter at deres unge mennesker på adresserne er blevet snuppet i at snyde.

Familierne har mere nøjagtigt - rent proforma - flyttet adresser på deres børn, da sidstnævnte blev optaget på en uddannelse - vel at mærke så de kunne høste udeboende SU, mens de studerede.

At de tre unge, det drejede sig om, pudsigt nok rykkede adresserne hjem igen efter uddannelsens ophør, vakte imidlertid myndighedernes interesse. Og der var da også tale om snyd, idet de studerende kun i teknisk forstand var flyttet hjemmefra.

Sagen blev løst og opklaret via et samarbejde mellem kontrolgruppen, folkeregistret og SU-styrelsen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk