15. november 2018
I følge Beredskabsstyrelsens tal lever Frederiksborg Brand og Rednings gennemsnitlige responstid ikke op til aftalen med kommunen.                                Foto: Maj-Britt Holm
I følge Beredskabsstyrelsens tal lever Frederiksborg Brand og Rednings gennemsnitlige responstid ikke op til aftalen med kommunen. Foto: Maj-Britt Holm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Beredskab har rykket for sent ud i tre år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Beredskab har rykket for sent ud i tre år
Halsnæs - 11. september 2018 kl. 04:12
Af Kasper Daugbjerg Dønbo
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I følge tal fra Beredskabsstyrelsen var det intet særtilfælde, da Frederiksborg Brand og Redning i forrige weekend rykkede for sent ud til en brand på Storebjergvej i Hundested.

arrow Læs også: Beredskabsdirektør: Vi overholder tider

Styrelsen har opgjort statistik for den gennemsnitlige responstid i Halsnæs - beregnet ud fra responstiderne for blinde, falske og reelle alarmer. Tallene viser, at den gennemsnitlige responstid i Halsnæs i både 2016, 2017 og 2018 ligger over ti minutter. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Ti minutter er i følge en aftale mellem beredskabet og kommunerne tidsgrænsen for, hvornår første udrykningskøretøj senest skal være fremme til en alarm inden for bygrænsen.

- Som borgmester tænker jeg, at det ikke er godt nok. Vi har en forventning om, at beredskabet lever op til de aftalte responstider. Vi har lavet en aftale om, at beredskabet skal være fremme på ti minutter - og helst mindre - og så kan jeg kun konkludere, at noget skal laves om, når det tager over 11 minutter. De må kigge på dimensioneringen og få det tilpasset, siger Steffen Jensen, borgmester i Halsnæs Kommune, til Frederiksborg Amts Avis

Både byrådspolitiker Gitte Hemmingsen(DF) og tidligere beredskabschef i Frederiksværk, Torben Hessner, har siden opfordret til at forlade Frederiksborg Brand og Redning, men borgmesteren opfordrer til at slå koldt vand i blodet.

- Jeg ser det ikke som en løsning at forlade Frederiksborg Brand og Redning. Jeg er sikker på, at beredskabet kigger dimensioneringerne igennem, og vi vil holde skarpt øje med responstiderne, siger han.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis tirsdag.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk