18. november 2018
Sognepræst ved Sankt Povls Kirke Lykke Fugl Wester fyldte 60 år mandag, hvor der derfor var livlig trafik ved døren til præsteboligen i Præstestræde med blomster til fødselaren. Foto: Helge Wedel
gallery icon

Se billedserie

Sognepræst ved Sankt Povls Kirke Lykke Fugl Wester fyldte 60 år mandag, hvor der derfor var livlig trafik ved døren til præsteboligen i Præstestræde med blomster til fødselaren. Foto: Helge Wedel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Døden fylder i job som præst: Lykke vil helst ikke dø pludseligt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Døden fylder i job som præst: Lykke vil helst ikke dø pludseligt
Slagelse - 11. september 2018 kl. 09:27
Af Helge Wedel
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Bordene var dækket op i præsteboligen Præstegade 4 i Korsør, så menighedsrådet, kirkens personale og et par »præsteveninder« kunne bydes på frokost mandag 12.30 i anledning af kirkebogsførende sognepræst ved Skt. Povls Kirke Lykke Fugl Westers 60 års fødselsdag. Hun tiltrådte stillingen i Korsør den 22. juli.

I weekenden er den runde dag fejret med familien, der blandt andet tæller børnene 26-årige William og 25-årige Feodora, samt hendes mand Niels, som hun har været gift med siden 1990. Forberedelserne til frokosten er med hjælp fra husbond Niels så lang fremme, at der også er tid til en lille snak med Sjællandske på selve fødselsdagen.

Lykke Fugl Westers føler sig ualmindeligt godt modtaget i Korsør. Og har det også fint med at fylde 60 år.

- Med det nye job kommer der også ny energi, fordi en masse vaner nu skal laves om. Korsør er et super naturskønt sted med en utrolig venlig befolkning. Man hilser på hinanden i Korsør, hvor det er dejligt at bo lige midt i byen tæt omgivet af mennesker, siger Lykke Fugl Wester. Hun glæder sig også over de mange hundejere, der har lyst til en snak, når hun går tur med sin egen hund Liva.

Hun har været præst i 14 år i henholdsvis Sønderjylland og ved Aalborg med bolig i en præstegård på landet og i et parcelhuskvarter. Derfor er præstegården i centrum af Korsør noget helt særligt og meget nærværende for hende - tæt på mennesker og kirke. Hun er født i Vordingborg og har boet nøjagtig halvdelen af sin alder på Sjælland.

I præstegerningen fylder døden helt naturligt en del. Lykke Fugl Wester ved også, hvordan hun helst selv vil møde livets slutning.

- Mens jeg synger en salme, men jeg vil ikke dø pludseligt. Jeg ved, at mange ønsker sig, at de lægger sig til at sove for ikke at vågne igen. Men en pludselig død er altid ekstra hårdt for de efterladte. Jeg vil derfor håbe, at jeg selv også får mulighed for at tage afsked med mine kære, siger Lykke Fugl Wester.

Hun spiller ikke selv noget instrument, men finder både i klassisk, pop- og populærmusik et fælles sprog, som er særdeles velegnet at bruge til formidling af de kristne budskaber, der på den måde bliver meget mere vedkommende at lytte til.

- Musikken skaffer jo adgang til vores følelser, siger Lykke Fugl Wester.

Ud over fitness har hun ikke faste motionsvaner, men hun vil givet nu blive set endnu mere på cykel rundt i sognet.

- Jeg har fået en ny cykel i gave af min mand, og det er skønt at kunne cykle på arbejde, når jeg skal på hjemmebesøg, siger Lykke Fugl Wester, der selv må bruge benmusklerne, for det er ikke en cykel med batteri.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk