14. november 2018
Emil Viskum er 1. suppleant i byrådet for Enhedslisten i Høje-Taastrup
Emil Viskum er 1. suppleant i byrådet for Enhedslisten i Høje-Taastrup
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lirum, læring, leg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lirum, læring, leg
Debat Taastrup - 11. september 2018 kl. 10:41
Af Emil Viskum, 1. suppleant i byrådet for Enhedslisten Høje-Taastrup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Læringsdillen har nu indfundet sig i Høje-Taastrup, hvor kommunen barsler med nyt »læringshus« og borgmester Michael Ziegler fortæller vidt og bredt om, hvordan skolen i Høje-Taastrup bliver fremtidens skole.

Grundlaget for den fremtidige skole i Høje-Taastrup er dels »21st century skills«, som handler om nogle overordnede kompetencer, som man mener skal bruges på arbejdsmarkedet om 25 år.

Udover det utopiske i at skulle lave læring med udgangspunkt i fremtiden, som ingen jo kan spå om, er dette også en klar forskydning af skolens formål, som hidtil har været at skabe rammer, så børnene kan blive hele mennesker og indgå i et demokratisk samfund, hen mod en skole som producerer små robuste, omstillingsparate, konstruktive børn, som senere kan begå sig på arbejdsmarkedet.

Helt med på moden

I Høje Taastrup er vi helt med på moden, så vi stopper ikke ved »21st century skills«. Igennem de sidste par år har byrådet et par gange besøgt nogle skoler i England, som har en pædagogik inspireret af et skolekoncept fra Californien, og hvis du spørger byrødderne, har det været nogle uhyggeligt motiverende besøg, og de er straks gået i gang med at omforme Høje-Taastrups skolepolitik efter de oplevelser, de havde i England, så det amerikanske koncept kan gennemsyre Høje-Taastrups skoler.

De engelske skoler er organiseret uden egentlige klasser og klasselokaler, men med 90 børn pr. enhed, som så arbejder individuelt og i grupper i forskellige læringsmiljøer. Læringsrummene er store rum med forskellige stationer, hvor børnene kan arbejde på kryds og tværs. Børnene skal ikke undervises, men i stedet arbejde selvstændigt projektorienteret, hvor lærerollen i stedet bliver en vejlederrolle.

Stationerne er vidt forskellige, så børnene kan arbejde på forskellige måder. Derudover arbejder børnene i »labs«, hvor de kan lave forskellige projekter. Her er man meget optaget af »hands on« og »autentisk læring« (forstået som projekter, der betyder noget i virkeligheden. Dvs. at et fuglehus som bliver produceret også skal sælges, så det får en funktion) som bærende elementer. Hvis det lyder som gammel vin på nye flasker, er det nok fordi, du har taget en pædagogisk uddannelse.

Problematisk individfokus

Det lyder jo alt sammen meget godt på overfladen, men når nye idéer skal sælges, fortælles der ofte vidt og bredt om alle herlighederne, og man glemmer ofte at fortælle, hvad man må give køb på.

Udover opgøret med den mindre enhed, nemlig klassen, er målet samtidig konstant at arbejde projektorienteret på tværs af fagene med autentiske projekter rettet mod fremtidens arbejdsmarked.

Her er jeg svært bange for, at det ekstreme fokus på fremtidens arbejdsmarked samtidig bliver en nedprioritering af det fundament, fagene giver det enkelte barn, så barnet i fremtiden bliver livsdueligt og ikke bare omstillings- og arbejdsparat.

Derudover ser jeg individfokusset som problematisk, og jeg er bange for, at vi lader det enkelte barn i stikken med sin egen læring. Jeg ved godt, at der både er lærere og pædagoger til at vejlede den enkelte elev. Men vi har helt mistet blikket for klassen og fagene som rammen om kulturbærende undervisning, der giver børnene et fælles fagligt og kulturelt fundament at stå på.

Skole eller fremtidsfabrik

Vi lader konstant vores børn kigge ind i et stort sort hul af usikker fremtid uden at give dem et solidt fundament af erfaring, faglighed, sammenhængsforståelse og selvindsigt. På den måde er skolen ved at blive en »fremtidsfabrik", som producerer kompetente, rodløse, angste unge mennesker. Polemisk formuleret bliver skolen således »de bristede drømmes fødegang«.

Og så tør jeg slet ikke tage fat på efteruddannelsesdiskussionen, hvor det givet vil kræve kæmpe økonomiske ressourcer at løfte efteruddannelsesbyrden for, at det pædagogiske personale kan angribe situationen helt anderledes og gøre vores børn klar til fremtidens utopiske drømmeverden.

Her er jeg ikke i tvivl om, at de penge var brugt langt bedre, hvis de blev investeret i at give vores børn og lærerne tid og ro til at koncentrere sig om det, som jeg synes burde være skolens primære formål, nemlig trivsel, faglighed og dannelse.

Svar fra borgmester Michael Ziegler (K)

Skole: Et enigt byråd har besluttet, at fremtidens skole skal være en skole, der engagerer og udvikler alle børn - herunder både de stille piger og de aktive drenge og uanset børnenes personlige og sociale baggrund.

Vi ønsker, at børn og unge rustes til at leve i verden, finde sig selv i den og tage medansvar for den. Og vi ønsker, at børnene når et højt fagligt niveau og på alle måder oplever en skolegang, der indfrier folkeskolelovens mål for fag og dannelse.

Vores skoler har generelt set bevæget sig i den rigtige retning og skabt mange gode resultater, men der er stadig for mange unge, som ikke er uddannelsesparate efter grundskolen, og inklusionen af både de allerdygtigste og af de mest udfordrede lykkes ikke tilstrækkeligt.

Vi tror på, at vi kan gøre det endnu bedre: Vi har dygtige og engagerede medarbejdere, som brænder for at skabe god skole for alle børn. Og vi har hentet inspiration fra vores medarbejdere og andre skoler og fra eksperter og partnere udefra.

Vi har to mål: At vores elever får et større fagligt udbytte gennem hands on og autentisk læring. Og at vores elever bliver dygtige til at kommunikere, være kritiske tænkere, være kreative og til at samarbejde.

Derfor vil vi skabe en folkeskole, hvor børn og unge lærer og udvikler sig ved at lege, bygge, idéudvikle, løse problemer og bruge deres naturlige nysgerrighed.

Erfaringer - blandt andet fra skoler i USA og England - viser, at sådan en skole kan skabe et dybt engagement hos eleverne og fremragende faglige resultater for alle børn, uanset deres personlige og sociale baggrund. Og udover den erfaringsbaserede tilgang, bygger tankerne bag "Fremtidens skole" også på solid forskning fra nogle af de største og mest respekterede tænkere indenfor skoleområdet, eksempelvis John Dewey.

Den konkrete tilrettelæggelse udformer vi selvfølgelig lokalt og med skarpt fokus på vores folkeskolers styrker og folkeskolens overordnede og faglige mål.

Økonomisk har vi fået et flot bidrag fra AP Møller Fonden, som har så stor tiltro til vores skolevision, at de har bevilget os en enestående stor bevilling på 11 millioner kroner til at uddanne vores medarbejdere i de nye læringsformer.

Og jeg oplever, at vores medarbejdere med ballast fra deres store viden og erfaring og med stor energi, kritisk sans og levende engagement har taget fat på at arbejde med den nye tilgang, ligesom de har taget godt imod de uddannelsestilbud, der er iværksat for at ruste dem hertil. Jeg hører mange være meget positive omkring de effekter for elevengagement og dermed elevernes læring og udvikling, som den nye tilgang medfører.

Og det er dejligt: Der er brug for alle kræfter, som vil være med til at skabe en børneparat skole, der skaber livsparate børn og unge.

Læs evt. mere om vores visioner på www.htk.dk/21