15. november 2018
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tølløse foreninger er blevet demensvenlige

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tølløse foreninger er blevet demensvenlige
Lejre Lokalavis & Midtsjællands Folkeblad - 10. september 2018 kl. 14:01
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tre idrætsforeninger i Tølløse er blevet demensvenlige idrætsforeninger

Tølløse: Nu er det nemmere for demensramte og deres pårørende at være aktive. Det er vigtigt at være fysisk aktiv hele livet - også hvis du er ramt af demens.

Men der kan være mange barrierer for demensramte og deres pårørende, der gerne vil være aktive i en idrætsforening. Nu rækker tre idrætsforeninger hånden ud til mennesker med demens - Tølløse Badmintonforening, Tølløse Gymnastikforening og Tølløse Bordtennis Klub kan nemlig kalde sig demensvenlige idrætsforeninger. Det betyder, at de nu står klar til at give mennesker med demens mulighed for trygt at kunne fortsætte et liv i bevægelse.

- Langt de fleste demensramte og deres pårørende har et stort ønske om at leve et så normalt liv som muligt, herunder at blive ved med at dyrke idræt. Derfor er det meget glædeligt, at demensvenlige idrætsforeninger har tiltag eller hold, der både styrker den fysiske, mentale og sociale sundhed, siger Bente Riis, der er idrætskonsulent hos DGI Midt- og Vestsjælland.

Uge 36 er Demensuge, hvor Alzheimerforeningen, TV2 og DGI sætter fokus på demens. Målet er at give et mere nuanceret billede af demens og lade mennesker med demens blive hørt. I Danmark lever omkring 85.000 mennesker med en demenssygdom og 400.000 danskere lever med en demensramt i familien.

Demensvenner gør en stor forskel

DGI og Alzheimerforeningen samarbejder om at gøre idrætsforeninger landet over demensvenlige. Bl.a. skal der uddannes 2500 instruktører og idrætsudøvere i at blive Demensvenner.

- Med forløbet Demensvenlige Idrætsforeninger bliver idrætsforeningerne klædt på, så det er lettere og mere trygt for demensramte at fortsætte eller starte til idræt. Foreningerne får inspiration til små tiltag, der kan gøre en stor forskel og medvirke til, at mennesker med demens bliver ved med at komme, siger Bente Riis.

Der er også foreninger, der laver handleplaner for, hvordan de kan starte hold målrettet mennesker med demens.

Viden baner vejen
Som Demensvenner er foreningernes instruktører og idrætsudøvere først og fremmest blevet klogere på sygdommen. Netop viden er et af de vigtigste redskaber på vejen mod et demensvenligt samfund.

- Det er op til den enkelte forening, hvordan den er demensvenlig. Vi klæder foreningerne på, men det egentlige arbejde starter først ude i foreningen og i mødet med dem, som er ramt af demens og deres pårørende, siger Bente Riis.n

Like os på facebook

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk