19. november 2018
Disse regionale buslinjer samt Høng-Tølløse-banen kan få sparekniven at mærke.
Disse regionale buslinjer samt Høng-Tølløse-banen kan få sparekniven at mærke.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Regionsfolk: Kommuner må hjælpe truede busser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Regionsfolk: Kommuner må hjælpe truede busser
Opdateret 10. september 2018 kl. 12:08
Sjælland - 10. september 2018 kl. 12:06
Af Tine Fasmer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kommunerne må til lommerne og hjælpe regionen med at bevare den kollektive trafik.,

arrow Læs også: Ole Vive: Vi er ikke blevet hørt om buslukningerne

Det er budskabet fra to regionspolitikere, Peter Jacobsen (DF) og Torben Haack (SF).

15 busruter i Region Sjælland er i spil til enten at blive nedlagt eller afkortet, ligesom R-nettet og den lokale togbane Høng-Tølløse risikerer at få færre afgange.

Det gælder blandt andet busser til og fra Skælskør, Korsør, Odsherred, Haslev, Faxe og Faxe Ladeplads, Stege, Næstved, Sorø og Køge.

Det skyldes, at regionerne tidligere i år mistede ansvaret for erhvervsfremme og turisme. Og med det en årlig pose penge til Region Sjælland på 112 millioner kroner, der blandt andet også gik til kollektiv trafik.

I stedet får kommunerne flere penge til erhvervsfremme.

- Kommunernes Landsforening har jo faktisk stjålet pengene fra regionerne, så jeg mener, at kommunerne burde gå ind og hjælpe med at holde busdriften kørende, siger Torben Haack, der også har plads i byrådet i Køge.

Formanden for Region Sjællands udvalg for trafik, infrastruktur og miljø er på linje.

- Kommunerne var jo så glade, da regionerne mistede erhvervsfremme-opgaven, for de fik jo en hel del af pengene, som vi mistede. Alle kommuner i Region Sjælland er godt klar over, meget og hvor stor en del af vores regionale udviklings-budget, der er gået til kollektiv trafik, siger Peter Jacobsen, der også er viceborgmester i Kalundborg.

Niels Hörup (V), der er borgmester i Solrød og formand for KKR (Kommunekontaktrådet) for de 17 kommuner i Region Sjælland, ærgrer sig også over udsigten til massive besparelser på de regionale busruter.

- Det er brand-ærgerligt, at reduktionerne er nødvendige. Vi ved jo, at offentlig transport har tæt sammenhæng med bosætning og arbejdspladser, siger Niels Hörup.

De sjællandske borgmestre og regionen taler sammen om bussernes fremtid på onsdag den 12. september.

arrow Karin samler underskrifter for at bevare bussen
04. oktober 2018 kl. 13:04 Opdateret: kl. 11:04
arrow Nyt spareforslag: Rammer sparekniven din bus eller lokalbane?
02. oktober 2018 kl. 14:45 Opdateret: kl. 14:53
arrow Bus-besparelser ender på ministers bord
25. september 2018 kl. 09:33 Opdateret: kl. 09:33
LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.