23. september 2018
Foto: Hanne Guldberg Mikkelsen
Foto: Hanne Guldberg Mikkelsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Attendo-sagen blev afsluttet tilfredsstillende

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Attendo-sagen blev afsluttet tilfredsstillende
Debat Gribskov - 10. september 2018 kl. 11:06
Af Henrik Brevadt, Skolegade 30, Helsinge
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
Mandag den 3. september satte byrådet punktum i Attendo-skandalen.

Jeg vil gerne fremhæve De Konservative, som rent faktisk forsøgte at få et byrådsflertal til at vælge en uvildig undersøgelse af hele det rodede sagsforløb.

Byrådsmedlem Trine Egetved (K) appellerede ihærdigt til de øvrige byrådspartier ved at påpege de skattebetalende borgeres retsfølelse og undren, såfremt byrådet ikke ønsker at få klarlagt, hvorfor og hvordan en skandale af dette store omfang kunne ramme Gribskov Kommune.

Nu var det jo også De Konservatives sag, da partiet havde forlangt at få forslaget om en undersøgelse behandlet af hele byrådet. Dermed blev det Trine Egetved, som svingede taktstokken under mødet.

Et flertal i byrådet ønskede dog ikke fordyrende undersøgelser af sagsforløbet. Dermed blev ordentligheden (som Egetved efterlyser) lagt til side, og både De Konservative og vi borgere må spørge: Blev der spillet med åbne kort?

Advokatundersøgelser til flere millioner kroner, mener jeg, efterhånden er omsonst.

Vi så i den københavnske fadæse med udvalgsborgmester Anna Mee Allerslev (R), hvorledes et advokatfirma (Horten) nærmest stjal penge fra Københavns Kommune ved at levere et ligegyldigt stykke markværk - for så endda at gøre det tre gange!

Og i al sin enkelthed drejer det sig jo blot om at stikke næsen forbi kommunaldirektørens kontor og få en forklaring.

Kan direktøren mod forventning ikke give svar, og der afledt deraf skal eksterne undersøgelser til, så bør byrådet starte med en fyring af direktøren.

På den anden side forstår jeg til fulde vores borgmester Anders Gerner Frost og Nyt Gribskov.

En byrådsperiode er i politisk perspektiv tidsmæssigt blot et fingerknips. Derfor gælder det om at komme hurtigt videre og få brugt det nyerhvervede flertal til igangsættelse af de mange ambitioner om at gøre Gribskov til en bedre kommune.

Det får vi hverken med en advokat- eller revisorundersøgelse.

Min retsfølelse og tro på byrådet blev bekræftet ved, at De Konservative viste så stor alvor og forsøgte at komme til bunds i den mudrede sag.

At det ydermere blev bakket op af Socialdemokratiet og Enhedslisten, giver mig mere tiltro til, at vi ikke igen i overskuelig fremtid ser en gentagelse.

Så alt i alt blev sagen afsluttet tilfredsstillende og med åbne kort!