19. september 2018
Anders Helbo, Signe Schunck Pedersen og Signes far, Allan Pedersen, er klar til fjerde udgave af friluftsmarkedet ved Panzermuseum East. Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Anders Helbo, Signe Schunck Pedersen og Signes far, Allan Pedersen, er klar til fjerde udgave af friluftsmarkedet ved Panzermuseum East. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 100 udstiller på marked ved panzermuseet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

100 udstiller på marked ved panzermuseet
Slagelse - 10. september 2018 kl. 06:54
Af Arne Svendsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For fjerde gang slår Panzermuseum East dørene op for »Panzermuseets Friluftsmarked« i plantagen omkring stedet.

Omkring 100 udstillere står klar til at fylde plantagen, når årets friluftsmarked skydes i gang lørdag 15. september og søndag 16. september.

- Det er vores vision, at Panzermuseets friluftsmarked er et nostalgisk og hyggeligt marked, som markeder var i gamle dage, lyder det fra en af arrangørerne, 26-årige Anders Helbo, forud for markedet, som plejer at blive besøgt af flere tusinde mennesker.

Anders Helbo og Signe Schunck Pedersen er hovedarrangører sammen med Signes far, Allan Pedersen, som ejer og driver Panzermuseum East.

Markedets omkring 100 stadeholdere består af udstillere indenfor livsstil, kunsthåndværk, hobby, landbrug og fødevarer.

Der er oplevelser for hele familien uanset alder, såsom ponyridning, veteranbiludstilling, truck-safari, lerdueskydning m. sortkrudt, hardball-bane, miniature-kampvognsopvisning, Åben have, Vietnam-militær lejr, Jazz-musik, garder-optog, sækkepibe-show samt fjerkræsudstilling.

Samt mange arbejdende stande, legebaner og et eventuelt besøg på museet.

I selve museumsgården vil der være stumpemarked med alskens ting og sager som reservedele, militaria, værktøj med mere. Ligesom der er åbent i Magazinet, Panzermuseets butik med både legetøj og militaria.

Som tidligere nævnt er markedet en videreførelse af det marked, som blev holdt ved Kongskilde Friluftsgård indtil friluftsgårdens konkurs.

Staderne står således blandt træerne, som kan skærme for vinden og skabe en hyggelig stemning, for såvel besøgende som stadeholdere.

- Sidste år var vi uheldige, at det regnede uafbrudt i flere uger op til markedet, og det nye stræde, Kunstnerstræde, måtte afskærmes.

- I år er strædet lavet med fast vej, og i plantagen kan vi præsentere det nye shelteranlæg, som allerede har opnået stor popularitet, fortæller Anders Helbo.

Entrépris til markedet er 50 kroner. Børn under 50 år har gratis adgang.

Entrépris til museet er på markedsdagene 50 kroner for voksne og pensionister, 25 kroner for børn (5-15 år), mens børn under fem år har gratis adgang.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk