20. september 2018
Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Medalje-regn til atletik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Medalje-regn til atletik
Slagelse - 10. september 2018 kl. 08:30
Af Niklas Asp Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

22 guldmedaljer. Det er så mange, Slagelse Atletik Delta hev hjem lørdag, da der blev afholdt åbne mesterskaber på deres hjemmebane ved Nørrevang.

Og på trods af et ordenligt regnskyl fredag aften og nat blev mesterskaberne afviklet uden de store problemer.

- Vejret lørdag var meget blæsende fra skiftende retninger, som gjorde det svært for længdespringerne og 400 meter løberne. Længdespringerne kunne have 5 sek./meter medvind i det ene spring, og så var der det samme i modvind i det næste spring, det gjorde det vanskeligt, at få tilløbet til at passe, fortæller Michael S. Andersen fra Slagelse Atletik Delta og fortsætter:

- 400 meter løberne havde kraftig modvind fra 100-300 meter, hvilket gjorde at de fleste løb 1-2 sek. langsommere end de plejer.

Til det åbne mesterskab var i alt 68 deltager fra 9 forskellige atletikklubber, hvor det tilsammen blev til 189 øvelses starter.

Det er det største antal deltagere og øvelser, som der har været, mens Slagelse Atletik Delta har afviklet stævnet.

Og den lokale klub høstede medaljer i alle aldersklasser, blandt andet vandt Aya Lykkegaard fra Slagelse Atletik DELTA 400 meteren i aldersgruppen 7-9 år med en tid på 1,42,96 min.

Hos mændene i senior-klassen vandt Mathias Andersen fra Slagelse Atletik DELTA 100-meteren med en tid 11.94 sek.

Yderligere blev det til medaljer i spydkast, stang og andre løb på korte og længere distancer.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk