25. september 2018
Mette Abildgaard, der er Konservatives miljøordfører, besøgte torsdag erhvervsområdet ved Farremosen sammen med repræsentanter fra borgergruppen "En grøn kommune går i sort". På billedet er det talsmand Thomas Frisch.
gallery icon

Se billedserie

Mette Abildgaard, der er Konservatives miljøordfører, besøgte torsdag erhvervsområdet ved Farremosen sammen med repræsentanter fra borgergruppen "En grøn kommune går i sort". På billedet er det talsmand Thomas Frisch.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fornyet politisk opmærksomhed omkring skræk-erhverv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fornyet politisk opmærksomhed omkring skræk-erhverv
Allerød - 08. september 2018 kl. 05:19
Af Anne-Mette Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Torsdag besøgte folketingsmedlem og miljøordfører for Konservative Mette Abildgaard erhvervsområdet Farremosen sammen med repræsentanter fra den kritiske borgergruppe »En grøn kommune går i sort«.

Og besøget har givet fornyet håb og energi i kredsen af mennesker, der kæmper imod erhvervsområdet med tung industri som betonknusning og affaldssortering.

- Der er ingen tvivl om, at vi har hendes opmærksomhed. Hun hæftede sig ligesom os ved, at Allerød Kommune har skrevet i lokalplanen, at der ikke kan ligge grundvandstruende virksomheder i området. Det samme bemærkede Miljøstyrelsen i øvrigt, da vi tirsdag var til møde derinde. De har haft lokalplanen til høring, men gjorde ikke indsigelse til Erhvervsministeriet, netop fordi der i lokalplanen klart og tydeligt står: »Der kan indenfor området ikke etableres virksomheder eller anlæg, som udgør en trussel mod grundvandet«. Dermed så de ikke et behov for at komme med en indsigelse. Som de sagde: »Den sætning taler jo for sig selv«, fortæller borgergruppens talsmand Thomas Frisch.

Han tilføjer, at Miljøstyrelsen fortalte dem, at Allerød Kommune helt kunne have undgået bebyggelse på Farremosen med henvisning til, at det er et område med særlige drikkevandsinteresser.

- Så vi blev bekræftet i, at det er Allerød Kommune, der er skurken. Tænk at vi kunne have haft skovrejsning på det område, hvis kommunen ikke havde været så forhippet på et samarbejde med Farum Fjernvarme, siger han.

Thomas Frisch er voldsomt tilfreds med, at der bliver lyttet til borgernes bekymringer fra landspolitisk hold.

- Modsat den manglende politiske vilje fra byrådet fornemmer vi, at der er langt større chance for politisk vilje fra Christiansborg, hvor vi også kommunikerer med andre politikere. Der er jo lang vej igen, men vi er i hvert fald meget tilfredse med, at der er en vilje til at lytte, for den har vi ikke set i Allerød. Det kan jo være, at lydhørheden breder sig, og i hvert fald kan jeg kun opfordre til, at byrådspolitikerne begynder at se skriften på væggen og tager skeen i den anden hånd, siger han.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis lørdag.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk