Interesserede er velkomne, når vinderprojektet for det kommende sundhedshus, der skal ligge ved Prøvestenen, offentliggøres på mandag. Her afslører dommerkomitéen det projekt, der skal opføres, og det sker ved et arrangement klokken 15.00 i Toldkammerets Store Sal.
Projektet er valgt blandt tre projekter fra tre totalentreprenører, der løbende har tilpasset projektet efter ønsker fra dommerkomitéen.
Der vil ved arrangementet være mulighed for at se plancher fra alle tre projekter, ligesom det forventes, at der er repræsentanter fra de tre totalentreprenører til stede.
Vinderen bliver afsløret af formanden for dommerkomitéen, fungerende borgmester Henrik Møller, ligesom repræsentanter for det vidende projekt vil sætte ord på tankerne bag deres projekt.
Konkurrencen startede med 5 deltagere. Af dem har Elindco, GVL og Kornerup afleveret et tilbud i sidste og afgørende tilbudsrunde.
Projekt Sundhedshus skal planlægges og tegnes i resten af 2018 og i 2019. Byggestart forventes omkring 1. januar 2020, og huset forventes at kunne tages i brug i 3. kvartal 2021.
dorte
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her