16. november 2018
Parret - 38-årige Lonnie Liljenkrone og den to ældre Jesper Christensen - mener ikke, at lokalområdet har noget at frygte. Senest er en syrisk familie dog flyttet grundet frygt for sidstnævnte, som i august blev dømt for blandt andet overfald.
gallery icon

Se billedserie

Parret - 38-årige Lonnie Liljenkrone og den to ældre Jesper Christensen - mener ikke, at lokalområdet har noget at frygte. Senest er en syrisk familie dog flyttet grundet frygt for sidstnævnte, som i august blev dømt for blandt andet overfald.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Beskyldt for at jage familie på flugt: 40-årige Jesper afviser alt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Beskyldt for at jage familie på flugt: 40-årige Jesper afviser alt
Slagelse - 08. september 2018 kl. 06:00
Af Carsten Lysdal
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Du skal være så velkommen, lød invitationen, da Sjællandske fredag formiddag ringede til den 40-årige mand, en kronraget Jesper Christensen iført cowboyshorts, som hele Havrebjerg tilsyneladende taler om i disse dage.

arrow Læs også: Syrisk familie efter flugt fra voldsdømt: - Han lyver igen

Han fik den 23. august en dom på otte måneders fængsel for et overfald på en syrisk mor, hvis familie torsdag flyttede fra byen - udelukkende af frygt for manden, der anklages for at have fortsat sit chikanerende forehavende, mens han venter på at skulle afsone sin straf, som han i øvrigt har anket.

Blandt andet beskyldes manden for at stå bag kast med to belægningssten i mandags. To sten, der en halv time før midnat røg fluks igennem ruderne ind til den pågældende families dagligstue på Krænkerupvej.

Jesper Christensen afviser dog at have kylet noget som helst i retning af familien, som han før har været i karambolage med.

Det gør han i lørdagens Sjællandske.

- Jeg har ikke haft noget at gøre med dem på det seneste, så hvorfor skulle jeg overhovedet gå ned og smadre deres vinduer, spørger han retorisk under avisens besøg på hjemadressen i Havrebjerg, hvor han bor sammen med sin forlovede, Lonnie Liljenkrone, der også kalder beskyldningerne for det pure opspind.

Han indrømmer imidlertid, at der altså var ballade, da han den 3. juli røg i klammeri efter - ifølge politiet og retten - at have overfaldet den syriske mor og dennes 14-årige søn på vejen ud for deres bopæl.

Men at han skulle have råbt »lortemuslim« og forsøgt at flå kvindens hijab af, hvorefter hun røg ned langs asfalten og fik et knytnæveslag på munden, afviser han helt og holdent.

Det er ellers et af de syv forhold, han idømmes otte måneders ubetinget fængsel for.

- Jeg har anket straffen, for det var jo mig, der fik bank. Ikke dem. De var fire omkring mig. Jeg har skrammer og sår, men alligevel bliver jeg idømt så mange måneders fængsel. Der er ikke et sted på kroppen, hvor jeg ikke er gul eller blå, siger han til Sjællandske.

Han beskriver også, at han fik revet sin ørering ud under bataljen, ligesom han fik ødelagt sin halskæde.

Han indrømmer imidlertid, at han kaldte moren og sønnen for »perkersvin«.

- Men da vi kørte forbi, råbte de også et eller andet på et sprog, jeg ikke forstår, og så bakkede vi. Det var ikke mig, der startede, siger han.

Hans version møder dog modstand blandt vidner og naboer, som også Sjællandske har talt med, og som tilmed vidnede under retssagen for nylig.

Ifølge hovedpersonen, der indrømmer at have hang til alkohol, har ingen personer i nabolaget dog noget at frygte. Heller ikke den syriske familie, som nu er flyttet.

- Jeg vidste ikke engang, at der var blevet smidt sten igennem deres ruder forleden, siger Jesper Christensen, der mener, at retssystemet er på dybt vand.

Han vil i øvrigt nu finde sig en anden forsvarsadvokat til sagen i landsretten.

- Ham, jeg havde, var dårlig, så jeg er på udkig efter en anden. Jeg kunne lige så godt være mødt op i retten alene, siger han.

Læs hele interviewet i Sjællandske lørdag.

arrow 40-årig voldsdømt forsøgte at true naboer til tavshed
11. september 2018 kl. 06:15 Opdateret: kl. 16:51
arrow Politiet kan intet gøre ved voldsmand: - Vi har ikke skyggen af beviser
08. september 2018 kl. 09:00 Opdateret: kl. 22:13
arrow Dømt voldsmand på fri fod sender familie på flugt
07. september 2018 kl. 06:00 Opdateret: kl. 21:32

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk