17. november 2018
Kristin Arendt (K), der er formand for Miljø- og Planlægningsudvalget, glæder sig over, at kommunen nu vil sætte mere ambitiøse klimamål, og hun håber, det også vil motivere kommunens borgere. Foto: Anna Törnqvist Jensen
Kristin Arendt (K), der er formand for Miljø- og Planlægningsudvalget, glæder sig over, at kommunen nu vil sætte mere ambitiøse klimamål, og hun håber, det også vil motivere kommunens borgere. Foto: Anna Törnqvist Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hørsholm sætter nye klimamål

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hørsholm sætter nye klimamål
Hørsholm - 08. september 2018 kl. 06:08
Af Anna Törnqvist Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kommunalbestyrelsen har besluttet at sætte endnu mere ambitiøse klimamål på Hørsholm Kommunes vegne. En enig kommunalbestyrelse har således vedtaget, at kommunen skal indgå fornyet aftale om at hæve reduktionsmålet for drivhusgasser. Det betyder, at kommunen skrotter det gamle mål om at sænke CO2-udslippet med 30 procent i 2035 for i stedet at sænke CO2-udslippet med 40 procent i 2030.

- Klimapolitikken i Hørsholm bygger på et princip om, at vi tager ansvar for klimaet og læner os op ad den internationale dagsorden, og derfor glæder det mig, at kommunalbestyrelsen nu har vedtaget et ambitiøst og langsigtet mål at arbejde efter, siger borgmester Morten Slotved, som suppleres af formanden for Miljø- og Planlægningsudvalget, Kristin Arendt (K):

- Vi vil gerne være klimakommune igen og investere i vores klima. Det er enormt vigtigt, at man forpligter sig til sådan noget, og så vil der også være en større sandsynlighed for, at man undlader at skære på klimaområdet under budgetforhandlingerne, siger Kristin Arendt.

Samtidig mener udvalgsformanden, at det sender et vigtigt signal til byens borgere.

- Vi ønsker og håber jo, at jo mere klimapolitisk korrekt, vi opfører os, jo mere klimapolitisk korrekt opfører borgerne sig også. Det vil være fint, hvis vi kan være forbillede for vores borgere, siger hun.

Hørsholm Kommune er allerede godt på vej. I 2015 havde kommunen således reduceret CO2-udslippet med 25,9 procent, hvilket bragte kommunen langt foran det oprindelige mål om at nedbringe CO2-udslippet med 20 procent i 2020.

- Det går den rigtige vej, men derfor er der ikke nogen grund til at skrue ned for ambitionerne på klimadagsordenen. Vi kan gøre det endnu bedre og vise vejen i samarbejde med vores borgere og virksomheder, siger Morten Slotved.

Ifølge administrationens sagsfremstilling bringer det nye ambitionsniveau Hørsholm på linje med nationale og internationale reduktionsmål, og det placerer kommunen midt i feltet i forhold til nabokommunerne.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk