26. september 2018
Her Rosenstræde. I midten er kommunen forpligtet til at fjerne ukrudt, mens grundejerne skal fjerne det ved husene. Ingen af delene er sket. Foto: Helge Wedel
gallery icon

Se billedserie

Her Rosenstræde. I midten er kommunen forpligtet til at fjerne ukrudt, mens grundejerne skal fjerne det ved husene. Ingen af delene er sket. Foto: Helge Wedel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Historisk hjerte skæmmes af ukrudt og skraldespande

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Historisk hjerte skæmmes af ukrudt og skraldespande
Slagelse - 08. september 2018 kl. 11:11
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Helge Wedel
Beboer i Blinde Port ærgrer sig over, at det ældste af Korsør centrum fremstår uplejet med ukrudt, ligesom de smalle gade er fyldt med de mange grimme skraldespande.

Et fantastisk skue af haveidyl og flot istandsatte bindingsværkshuse fra slutningen af 1700-tallet møder Sjællandske, da 78-årige Jørgen Ankjærgaard med adresse Blinde Port 8 fører avisens udsendte ind gennem porten fra Slottensgade for over en kop kaffe at forklare, hvordan rigtig mange beboere i Korsørs historiske hjerte i Slottensgade-området ærgrer sig over, hvordan der ser ud.

- Lad mig slå helt fast - jeg er ikke en sur gammel mand, der bare brokker mig, men jeg ved, at der er mange, der ligesom jeg ønsker, at der bliver gjort opmærksom på, hvordan vores dejlige bydel mere og mere er kommet til at ligne - ja, undskyld udtrykket - udkantsdanmark med ukrudt og ikke mindst alle de grimme skraldespande, der skæmmer de smalle gader, siger Jørgen Ankjærgaard.

Tilbage i midten af 1980erne gennemførte daværende Korsør Kommune en større sanering- og byfornyelse af Slottensgade-området. Formålet var at bevare det oprindelig centrum af Korsør på bedst mulig måde. Gaderne blev genetableret med brosten. I den smalle Rosenstræde blev rendestenen lagt historsk korrekt i midten af gaden. Hertil sørgede en lokalplan for en stribe regler om, hvordan husene måtte se ud, når det gjaldt eksempelvis farver, vinduer og tag.

Alt sammen med det formål, at Korsørs historiske hjerte skulle bevares for eftertiden og ikke mindst også være et attraktivt sted at bo og komme i både som lokal og turist.

Jørgen Ankjærgaard flyttede til Korsør i 1990, efter at være født og opvokset i Slagelse. Han har arbejdet som afdelingsingeniør i Slagelse Kommune i 30,5 år.

- Efter kommune-sammenlægningen blev det være med den manglende vedligholdelse og udkrudtsbekæmpelse i det centrale Korsør, siger Jørgen Ankjærgaard. Han noterer samtidig, at når han besøger andre byer med ældre bevarede bebyggelser, så fremstår de historiske områder altid velplejede.

- Det er da også synd, at turisterne skal opleve det historiske Korsør på denne her uskønne måde, siger Jørgen Ankjærgaard.

Han kalder den nye genbrugsordning for det rene skraldespands-tyranni, fordi de mange skraldespande nu står side om side på de smalle historiske brostensbelagte gader, hvor de fjerner enhver stemning af yndighed og by-charme.

Ifølge Jørgen Ankjærgaard burde de beboere, der ikke kan få de store nye skraldespande om bag husene, have mulighed for at aflevere affaldet sorteret i sække, så gaderne kunne blive fri for de mange skraldebeholdere.

Hvis ansvar?
Ansvaret for vedligeholdelse og ukrudtsbekæmpelse er delt mellem kommune og de enkelte grundejere, der selv har pligt til at fjerne ukrudt foran deres huse.

En tommelfingerregel er, at hvor grundejeren er forpligtet til at fjerne sne, skal man også fjerne ukrudt. Kommunen har ikke ressourcer til at kontrollere, at de enkelte grundejere også sørger for at fjerne ukrudt.

- Men vi reagerer, hvis vi får en henvendelse. Så foretager vi et tilsyn, der kan munde ud i, at vi pålægger grundejeren at få fjernet ukrudt. Modsat får vi en til at gøre det for grundejerens regning, siger Peter Johansen til Sjællandske. Han er entreprenørchef i Slagelse Kommune.

Driftplanlægger ved kommunens entreprenørservice Peter Fjeldsted oplyser, at der ikke er en fast plan for ukrudtbekæmpelse i Korsørs historiske centrum.

-Vi arbejder behovsorienteret, men gør alt for at holde ukrudt og begroning væk fra de brostensbelagte gader. Vi bruger damp og ind imellem kemisk bekæmpelse, hvor maskinen kun spøjter, når den registrerer grønkorn fra planter på vejen, siger Peter Fjeldsted.

Han siger, at det generelt ofte er grundejerforpligtigelsen til at bekæmpe ukrudt, der ikke udføres. Han vil nu sørge for, at der bliver kigget både på Havnepladsen og ved bunkeren i Fiskergade. Begge steder er det kommunen, der skal sørge for at fjerne ukrudt. Også midten af Rosenstræde bliver der kigget på.

Han minder om, at kommunen meget gerne modtager henvendelser, hvis der er steder, der er ved at gro til i ukrudt.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk