15. november 2018
Firkløveret bag det nye hus for udvikling og velvære (fra venstre): Nicole Foget, Mette Aagaard, Trine Haaning og Male Hansen. Foto: Henrik Førby Jensen
gallery icon

Se billedserie

Firkløveret bag det nye hus for udvikling og velvære (fra venstre): Nicole Foget, Mette Aagaard, Trine Haaning og Male Hansen. Foto: Henrik Førby Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Firkløver åbner fælles behandlingshus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Firkløver åbner fælles behandlingshus
Køge Onsdag - 10. september 2018 kl. 13:47
Af Henrik Førby Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et firkløver med vidt forskellige kompetencer står bag, når »Huset for udvikling og velvære« næste fredags holder åbningsreception fra klokken 14 til 18 på adressen Strandvejen 99 - også kendt som »det gamle fagforeningshus«.

Trine Haaning er således psykoterapeut, Nicole Foget kinesiolog, massør og yogalærer, mens Mette Aagaard og Malene Hansen begge har en baggrund som lærere. I huset vil de fire drive hver sin forretning, men tilbyder alle behandlinger for børn og voksne - behandlinger som kan supplere hinanden.

- Mette og jeg kender hinanden fra lærerseminariet og vi har altid haft en eller anden skør idé om, at »en dag gør vi det« - og nu gør vi det altså. Vi har lige siden seminariet begge haft en særlig interesse for børn med vanskeligheder, som det almindelige skolesystem ikke formår at hjælpe godt nok, forklarer Malene Hansen.

I sit firma - Det Sansemotoriske Hus - tilbyder Mette Aagaard sansemotorisk træning til mødre- og børnegrupper samt individuel træning/undervisning til mindre børn og skolebørn.

- Det er børn, der er udfordret på deres motorik og sansesystem, det handler om hvordan hjernen bearbejder sanseindtryk, forklarer hun. Træningen er med til at forbedre børnenes sansemotoriske færdigheder og dermed give dem de bedste forudsætninger for god trivsel og indlæring.

Det Sansemotorisk Hus udbyder også børneyoga, som kan være med til at lære dem at finde ro i en stresset hverdag.

Også Malene Hansen arbejder i sit firma - Ordblid - med indlæring - både for børn og voksne. Det sker gennem en kombination af læseindsats og kognitiv træning. Det kan være børn, der ikke har et tilstrækkeligt sprog for sin alder, har svært ved at fastholde fokus på en opgave, har stor modvilje mod at lære nyt og ikke når sine milepæle som andre børn. Eller voksne der har læsevanskeligheder, i en sen alder har fået konstateret AD/HD eller har fået svækket indlæringsevne efter sygdom eller en ulykke.

- Jeg arbejder med børn i et bredt spektrum - lige fra retarderede til almindeligt begavede børn med indlæringsvanskeligheder, fortæller hun.

Psykoterapeut og healer Trine Haaning er også en del af det nyetablerede hus. I modsætning til psykologer tager samtaler hos Livsappetitten.dk udgangspunkt i kroppen.

- Jeg har en holistisk tilgang, hvor krop, sind og psyke er i samspil. Det er en samtaleterapi, hvor jeg bruger kropshealing som en del af terapien, forklarer Trine Haaning.

Hun er uddannet ID psykoterapeut - en integral og dynamisk psykoterapi med fokus på identitet og selvfølelse. En velegnet behandling af lavt selvværd, angst, depression, livskriser, sorg, parforholdsproblemer, stress og udbrændthed.

To gange om ugen - mandag og fredag - kan man deltage i Trine Haanings bioenergihold i lokalerne på Strandvejen. Formålet med øvelserne er at give mere liv i kroppen, mere jordforbindelse og et dybere åndedræt, der øger energien i kroppen.

Det sidste blad i forkløveret er kinesiolog, massør og yogainstruktør med mere, Nicole Foget. I Energi-klinikken har hun blandt andet yoga for voksne samt kinesiologi - en alternativ behandlingsform, hvor hun gennem blid muskeltest finder stress i kroppen.

- Behandlingen er både henvendt til børn og voksne og virker rigtig godt mod stress, fortæller Nicole Foget. Hun har også en række andre stressnedsættende og velvære fremkaldende behandlinger på paletten som for eksempel japansk lifting, ancient thai massage og hot stone massage.

Alle er velkomne til åbningsreceptionen på Strandvejen 99 - det er fredag den 14. september klokken 14 til 18.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk