22. september 2018
Robert Gertsen har sagt op i Køge for at satse på eget firma. Foto: Anders Kamper
Robert Gertsen har sagt op i Køge for at satse på eget firma. Foto: Anders Kamper
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Derfor stopper træner i Køge Håndbold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Derfor stopper træner i Køge Håndbold
Opdateret 07. september 2018 kl. 10:15
Sport DB - 07. september 2018 kl. 10:05
Af Anders Kamper
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Køge Håndbolds træner, Robert Gertsen, stopper i klubben midt i december. Han har lagt et opslag på Facebook om baggrunden, som, her bringes i redigeret form.

»Jeg tog for to år siden til Køge Håndbold - og jeg siger med stolthed og fuldstændig bevidst, at det var en af de bedste beslutninger, jeg har taget i mit liv. Det drejer sig selvfølgelig om nogle gode mennesker i klubben, det drejer sig om et lokalmiljø med uforløst potentiale og interessante perspektiver.

Men hvad der har vist sig som det mest afgørende for værdien af den beslutning var de unge (og lidt gamle) drenge og stab omkring det herrehold, som jeg nu til jul siger »tak for denne gang« til. Det ville ikke give mening at remse hver og én op, men på hver sin måde har alle, der har været en del af turen de seneste par år haft en særlig påvirkning på mig. Dette ved man ikke, når man flytter til en ny klub, men jeg er på alle måder stolt over, hvad vi har udrettet - og det handler, mod forventning, slet ikke om resultater. De er i denne sammenhæng fuldstændig ligegyldige.

Nogle gange ændrer ens virkelighed sig. Det har den gjort for mig. Jeg stoppede som nævnt som sportslig ansvarlig i klubben pr. 1/1 2018, da det ansvarlige som klub er at sikre en god kontinuerlig og fornuftig opbygning af sig selv. Dette har jeg respekt for. Stor respekt. Og jeg vil altid glæde mig over den mulighed, jeg fik i den periode - tænk Jer, at være fuldtidsansat som sportslig ansvarlig i en håndboldklub på vej fremad? Det er flot at en klub tør gå den vej. Ærgerligt, at det ikke lykkedes for os alle at få løftet opgaven stærkt nok til, at dette kunne fortsatte med eller uden mig i den position.

Denne ændrede virkelighed gjorde også, at jeg begyndte at bruge mere tid med den virksomhed, som jeg sammen med to gode partnere - og nu også to gode venner - har arbejdet på siden april 2017. Dette har taget fart. Og det er jeg helt vildt stolt og glad for! Og da vi efter at have startet selv fusionerede med People In Sport, har det åbnet så mange døre, og jeg har fået nogle unikke muligheder og projekter i både esporten og i andre sammenhænge, som jeg starter op på løbende i den kommende periode.

Jeg vil også være ærlig. Jeg glæder mig, jeg er spændt, jeg er nysgerrig, og jeg er motiveret for at fortsætte den udvikling, vi har gang i! Jeg ser mange perspektiver for en stor virksomhed, som stadig har så stort et uforløst potentiale. Det er fantastisk, at man stadig kan have det! Og det udfordrer mig på områder, jeg aldrig har prøvet før. Det er meget inspirerende.

Kan man både være trist og glad? Ja. Selvfølgelig! For mig ligger glæden og spændende i det nye. Jeg glæder mig! Jeg er helt klar. Men jeg ville lyve for mig selv, hvis jeg ikke sagde, at de relationer, der bygges op med mennesker - »mine drenge« og staben - dem vil jeg savne. Og jeg vil sætte den yderste pris på den næste tid sammen med dem.

»Åh, jamen nu har han fundet noget andet, så gider han sgu' da ikke bibringe noget som helst i den næste periode...«

Åh ja. Så kender man mig dårligt! Er der noget, jeg er, så er det motiveret! Jeg skal nå syv måneders arbejde på fire! Jeg kan med det sikreste sind sige, at jeg er klar!

I en sådan situation som denne, er der én ting, der giver mig ro i maven og ro i sindet. Da Mark Jensen ikke længere kunne lege med mig i Køge fra i sommer, lykkedes det at få Julie Franch Loop til. Hun har fungeret som assistent for mig indtil nu, og det bliver hun ved med, til jeg er færdig, med det store håndboldfundament, hun besidder. Jeg er svært imponeret over den faglighed, hun bibringer.

Det har jeg aldrig lagt skjult på. Og det får Køge Håndbold 1. divisionshold stadig bibragt fremadrettet! Hun kan bringe dette fantastiske drengehold videre med gode beslutninger og sikker hånd sammen med den nye makker. Jeg er sikker på, efter gode dialoger med den nye mand, at de to sammen som et stærkt makkerpar og team vil sikre rammen for både sportslig, strukturel og organisatorisk udvikling sammen med drengene, staben og resten af klubben.

Jeg glæder mig til tiden, der kommer! Til at arbejde videre i egen virksomhed, til at arbejde på nye områder og projekter og til at aflevere et Køge Håndbold så godt som muligt.«

I Køge Håndbold begræder Kent Ankersen, at Gertsen stopper. Han skriver i en kommentar på Facebook:

»Kære Robert. Jeg har kæmpestor respekt for dig og alt det du giver og har givet. Du har om nogen skubbet Køge Håndbold i den rigtige retning. En vores helt store udfordringer er transformationen fra amatør/bredde klub til en klub der kan rumme både elite og bredde/ungdomsarbejde. Det har kostet mange kræfter og det gør det fortsat. En anden kæmpe udfordring er at overbevise nye partnere/sponsorer om at de skal med på rejsen og derved blive en aktiv del af successen og tage handelsbyen Køge med ud i landet. Udfordringerne med af få bredde og elite til at leve i skøn symbiose. Udfordringerne med at få frivillige nok med på vognen etc etc, når vi både har et arbejde og familie, der også kræver noget af os. Det er noget af det der skal lyses på og arbejdes med i fremtiden. Du har om nogen skubbet til processen. Mit hjerte banker sindsygt for Køge Håndbold, men uden mennesker er klubben intet. 1000 tak Robert for din jætte indsats indtil nu og frem til nytår. Held og lykke på din vej fremover. Jeg vil savne dig men glæder samtidig til at følge dig.«