19. september 2018
Folkeklubben giver gratis koncert på Rødovredagen.
gallery icon

Se billedserie

Folkeklubben giver gratis koncert på Rødovredagen.
Foto: Morten Aagaard Krogh/Photo by Morten Aagaard Krogh /
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Folkeklubben og folkekøkken på festdag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Folkeklubben og folkekøkken på festdag
Vestegnen - 07. september 2018 kl. 17:31
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Folkeklubben giver koncert. Der er fællesspisning og folkekøkken med blandt andre tv-kokken Claus Holm. Der er kagekonkurrence, hvor Rødovre-kagen skal kåres.

arrow Læs også: Hvidovre-forfatter debuterer på eget forlag

Der er masser af musik, aktiviteter og oplevelser for børnene, når Rødovredagen afholdes lørdag den 8. september.

- Rødovredagen er en hyldest til fællesskabet i vores dejlige by og til de mange frivillige i vores aktive foreninger, der gør Rødovre til noget helt særligt, siger borgmester Erik Nielsen.

Rødovredagen finder sted fra kl. 13.00-18.30 på og omkring rådhuspladsen i Rødovre, og alle aktiviteter er gratis.

Rødovredagen byder på gratis koncerter på rådhuspladsen med bandet Folkeklubben som hovednavn, der er »Guld i Rødovre« med auktionseksperterne Damgaard-Lauritsen, der vurderer ting, som borgerne kommer med, og der er debat og workshops om fremtidens Rødovre, blandt andet om stærke fællesskaber med sportsværten Morten Ankerdal.

Børnene kan gå på opdagelse i børnebogsforfatteren Jakob Martin Strids univers. Børnene kan bl.a. besøge Mustafas Kiosk, se filmen »Den kæmpestore pære« gratis i Viften og lave deres egen pære. Dissing og Las spiller deres forrygende koncert lavet over bogen »Min mormors gebis«.

Desuden står rigtig mange lokale foreninger klar til at vise deres aktiviteter frem.

Det gode måltid kommer i centrum på Rødovredagen. Kok og smagsudvikler Claus Holm giver en begejstret indføring i, hvad mad kan gøre ved os. Han giver en tur gennem sit smagskompas og de fem smage, og han giver staldtips til, hvordan han selv bygger maden op ved hjælp af de råvarer, der er adgang til.

- Mad, der smager, gør en verden til forskel. Det er helt vildt, hvad det kan gøre ved os. Alle skal kunne være med - vi skal møde råvarerne i øjenhøjde og med realistiske ambitioner. Jeg håber, jeg kan inspirere til mere smag, kant og kærlighed i hverdagene i Rødovre. I køkkenet kan alt lade sig gøre, siger Claus Holm, der er kendt fra tv.

Efterfølgende tager Rødovres folkekøkken over. Det er startet op med stor succes i foråret. De frivillige vil aktivt arbejde med de fem grundsmage i deres servering, som kan nydes ved langborde.

Rødovre Kommune har besluttet at gøre Rødovredagen til en tradition. Dagen blev for første gang arrangeret i 2016 som et formiddagsarrangement med debatter og workshops, og i 2017 blev Rødovredagen markant større med over 40 deltagende foreninger, masser af debatter og workshops, teater og musik. Dagen bliver endnu større i år.

arrow Fest for børn og familier
07. september 2018 kl. 15:48 Opdateret: kl. 07:03
arrow Kulturuge for de unge
07. september 2018 kl. 13:36 Opdateret: kl. 07:07
arrow Byhaven i børnehøjde
07. september 2018 kl. 11:47 Opdateret: kl. 07:05

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk